Svar: Stadig vælling til natten
Kære Josefine og Co
Flasken beholder hun nok ikke til hun flytter hjemmefra - trods alt ikke :o) Men det er alligevel en rigtig god idé at stoppe med flaske, når hun er 1½ år.
Der er laktose i mælk, vælling osv. Det er sukker og det lægger sig rundt om hendes tænder og giver rigtig god grobund for huller og ødelagte mælketænder.
Dertil kommer at hun med den alder hun har nu, naturligt i kraft af sin udvikling skal til at adskille sig lidt fra sine forældre, øve mere selvstændighed, være en lidt større pige på mange måder og at få sutteflaske hører ligesom babyalderen til. Hun er ikke længere en baby og må gerne stilles lidt andre krav. Hun har brug for at blive mødt på en anden måde, få nye udfordringer og vokse - på flere forskellige niveauer.
Jeg synes derfor I skal væk ...
... fra den flaske - også selvom jeg godt ved at Josefine er født meget før tid og korrigeret ikke er så gammel .... Tag hende med i processen, når flaskesutterne er mørnede, så skal de smides ud, lad hende være med til det og så købes der ikke flere! Det er slut nu.
Sørg for at hun får mad og væske nok i løbet af dagen og aftenen, det er fint at indføre en godnatgrød inden sengetid eller en portion yoghurt eller bare en banan, hvis hun vil have det. Bare hun får lidt, så er det fint. Om natten bør hun tilbydes vand, hvis hun er tørstig. Hun kan evt. have en drypfri kop i sengen, så kan hun selv tage sig noget at drikke, hvis hun vågner og har behov. Men mælk om natten, det bør hun ikke få mere :o)
Håber I hermed har fået et skub til at få smidt flasken helt, fortsat held og lykke ...
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine

