Brev:
For gammel til flere børn?

Hej Helen
Jeg (vi) tumler med et svært spørgsmål - og jeg ved godt at der ikke kan gives entydige svar på det, men jeg har brug for at få det drøftet, jeg ved bare ikke med hvem...
Emilie er enebarn og knap 3 år. Jeg bliver 41 om et øjeblik og min mand er 46 år.
Vi fik Emilie sent, fordi jeg havde svært ved at blive gravid pga. pco. Efter at have født synes mine pco symptomer at være pist væk.
Og nu har jeg så frygtelige kvaler med at beslutte om vi skal forsøge at få et barn mere. 2 ting betyder meget for mig i den forbindelse og trækker i hver sin retning;
1) jeg vil så frygtelig gerne give Emilie søskende.
2) jeg vil så nødig at mit barn/børn skal have gamle forældre og dermed opleve at miste dem tidligt.
Og så er der jo hele problematikken med, at der er større risiko ved at få børn i vores alder.
Synes det ville være skønt ...
... at opleve det hele igen - denne gang med lidt større ro forhåbentlig. Men ved også at det vil være mindst lige så hårdt anden gang. Emilies far er meget væk pga. arbejde så man skal være klar til at klare det meste selv.
Egentlig havde jeg besluttet at vi ikke kunne klare det igen og at vi er blevet for gamle, men beslutningen vil ikke rigtig slå rod i min sjæl og give mig fred.
Jeg har unge forældre, men hele mit liv har jeg været skræmt fra vid og sans ved tanken om den dag de ikke er her mere - og hver gang tænker jeg godt at jeg så har min bror, så er jeg da ikke helt alene og unden familie og fælles minder.
Jeg græder ved tanken om ikke at kunne give Emilie samme trøstende tanke...
Det blev nok lidt rodet, og det falder måske også lidt uden for dit område, men jeg håber du aligevel har et par tanker til mig.
Mange hilsener
Emilies mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.