Svar: Ind på eget værelse og vuggedød
Kære IMLO
For at forebygge vuggedød anbefaler sundhedsstyrelsen at børn sover på ryggen og ikke på hverken siden eller maven.
Undersøgelser viser, at risikoen for vuggedød er cirka ti gange højere for børn, som sover på maven. Hvis man lægger sit barn på siden, så vil barnet lettere kunne rulle om på maven og risikoen for vuggedød er derfor stadig stor. Man skal også være opmærksom på at børn ikke må få det for varmt. Små børn afgiver en stor del af varmen fra deres hoved og maveleje og sideleje kan forhindre kroppen og hovedet i at komme af med varmen. Så at sove på ryggen, men med hovedet drejet skiftevis mod højre og venstre, er den bedste sovestilling for små børn.
I forhold til at sove på eget værelse, så skelner man her mellem det der hedder "bedding in" og "rooming in". Undersøgelser tyder på at børn der sover i samme rum, som deres forældre er i mindre risiko for vuggedød end børn der ligger alene. Man mener at forældres natlige støj, uro, det at man rømmer sig ...
... eller bare ligger og trækker vejret, er med til at holde barnets vejrtrækning igang. Derfor vil jeg normalt ikke anbefale at man lægge et 3 uger gammelt barn til at sove alene på eget værelse ...
Det anbefales dog heller ikke at sove med barnet tæt til sig i sin egen seng, netop af risikoen for overophedning. Gør man det, så er det vigtigt at barnet stadig ligger for sig selv, altså har sin egen dyne og har plads omkring sig. Det lyder så tilgengæld til at være tilfældet hos jer, da din mand er flyttet ud af soveværelset og da jeres datter ofte ligger i sin lift om natten.
Så lige umiddelbart synes jeg ikke du bør lægge din datter på eget værelse, når hun ikke er ældre end hun er. Du har naturligvis ret i at hun godt vil kunne græde/skrige så højt at du kan høre det, når hun er sulten - men det handler ikke om at du skal kunne høre hende, det handler snarere om at hun har brug for at være i nærheden af jer ...
Håber mine tanker hjælper videre på vej - hvad med ørepropper :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder

