Brev:
Råd angående min datters søvn søges

Hej Helen.
Jeg skriver til dig for at høre, om du har nogle råd til mig angående Olivias søvn.
Jeg har svært ved at få hende til at sove mere end 30-45min. Ad gangen. Hvis ikke hun får 3x2 timers søvn dagligt, bliver hun helt umulig at have med at gøre, derfor søger jeg råd hos dig nu, da min egen sundhedsplejerske ingen råd har.
Olivias nat varer for det meste fra kl. 20.30 til 7.00. Alt efter hvornår hun får sin sene eftermiddagslur og om hun bliver vækket af storesøster om morgenen.
Olivia kan kun lige holde sig vågen i 1 time efter hun er stået op om morgen, og bliver derfor puttet til formiddagslur i et mørkt køligt værelse i sin barnevogn. Hun falder hurtigt i søvn, og sover for det meste 1,5-2 timer på dette tidspunkt. Hun vågner dog nogle gange efter 45 min.
Når hun vågner, ammer jeg hende og hun kommer i bad. Herefter prøver jeg på at stimulere hende så godt jeg kan. Hun har også et legetæppe hun ligger på, og det kan hun godt lide. På dette tidspunkt af dagen kan hun holde sig vågen i 1,1/4- 1,5 time. Når jeg kan se, at hun er ved at være træt, putter jeg hende til en middagslur udenfor i barnevognen. Hun vågner, uden undtagelse, efter 45 min. Jeg har prøvet at lade hende ligge selv lidt, at rokke barnevognen, at give hende sutten og at putte hende igen. Men hun falder ikke i søvn, men græder og jeg er nødt til at tage hende op. Derfor har jeg gjort det til en vane at gå en lang tur med hende. Jeg putter hende, som jeg plejer og efter en halv time, går jeg en tur med hende således hun får sovet 2 timer i alt.
Når hun vågner ammer jeg hende og vi leger forskellige lege. På dette tidspunkt kan hun holde sig ...
... vågen i lidt mere end 1,5 time inden hun bliver træt og skal puttes til en eftermiddagslur. Her vågner hun også efter 30-45 min. Heldigvis har det været så godt vejr hele foråret, at vi kan tage hende og storesøster med på legepladsen eller bare ud i haven, på den måde kan vi gå lidt med barnevognen, hvis hun er ved at vågne.
Om aftenen inden hun skal i seng kan hun holde sig vågen i 2-3 timer. Hun falder måske i søvn et par gange, men vågner hurtigt op igen.
Jeg ammer udelukkende, men det kan godt være svært at gøre Olivia tilfreds. Hun siger ikke til, når hun er sulten, derfor må jeg prøve mig frem. Lægger jeg hende til brystet, når hun ikke er sulten, bliver hun sur. Jeg kan heller ikke amme hende i søvn, og hun vil heller ikke ligge hos mig og sove.
Hun bliver ammet 3 gange om natten, fra hun kommer i seng til hun står op. Jeg kan ikke ”fylde mere på hende om dagen” idet hun bliver sur og hidsig hvis jeg tilbyder hende brystet for mange gange.
Hun måler 61 cm og vejer 6100g. Så det skulle vist være perfekt.
Mine egne tanker går på, om hun bliver stimuleret for lidt? Vi har været i svømmehallen en enkelt gang. Da vi kom hjem, tog hun en lur på 5 timer. Når hun bliver 4 måneder, kan vi begynde at gå til babysalmesang osv. Det har jeg tænkt mig.
Det er ikke fordi hun ikke er træt nok, for hvis jeg har holdt hende vågen i lidt længere tid end normalt, græder hun og er ked af det fordi hun er så træt.
Indtil videre går dagene godt nok på denne måde. Men det er lidt hårdt at være på hele tiden, og jeg vil jo også gerne have tid til storesøster samt have tid til huslige pligter.
Håber du har nogle råd.
Venligst
Joan
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.