Annonce

Annonce

Svar: At falde i søvn - 11 mdr.


1. maj 2009

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mie

Det lyder ikke som om at det at falde i søvn i jeres favn, ødelægger den øvrige nattensøvn - det er rigtig godt, det ser man nemlig tit. Så hos jer lyder det som om at det handler meget om tryghed og nærhed, følelsen af at I er der, at hun ikke er alene.

Jeg tænker derfor om I har mulighed for at sidde hos hende, altså sidde sammen med hende, hvor hun ikke holdes i jeres favn, men er ved siden af jer og samtidig hvor I kan holde hende i hånden, nusse hendes fødder, kærtegne hende blidt osv. så hun stadig får jeres nærhed - men på en anden måde, fordi hun ligger ved siden af jer i stedet for at ligge i jeres favn.

Jeg går ud fra at hun ligger i tremmeseng og det er helt relevant for hendes alder at ligge i en sådan. Har I mulighed for at kunne give hende fysisk kontakt gennem tremmerne eller har I mulighed for at fjerne den ene side af tremmesengen, når I putter hende? Hvis hendes seng står i soveværelset og kunne stilles op af jeres seng, så kunne det være en mulighed netop at fjerne tremmerne på den ene side. På den måde kunne I være i jeres seng og hun i sin egen seng - og I kunne stadig ligge med jeres hænder hos hende, berolige og betrygge.

Hvis sengen står på hendes eget værelse, så må I overveje, hvordan I kan komme til at give hende fysisk tryghed og nærhed på en anden måde, når hun skal sove.

Prøv i ...


Annonce

... første omgang at være i nærheden, berolige, betrygge, forsøg at kærtegne hende, holde i hånd osv. Stille og roligt kan I så være der, sidde hos hende, tale lidt med hende, synge en sang osv. Rejser hun sig ved tremmerne, så sig til hende at hun skal lægge sig ned igen - igen kys hende, vær der for hende, og få hende selv til at lægge sig ned, blive puttet osv. vel vidende at I er der, sidder hos hende, det er okay, hun kan roligt lægge sig til at sove nu.

Er hun fuldstændig ulykkelig over at være på den ene side af tremmerne og I på den anden, så kan man nogle gange lægge madrassen på gulvet. Så kan man sidde ved siden af hende, lære hende at sove på denne måde, gøre hende tryg i etaper. Når hun så er tryg ved dette, så flyttes hun op i sengen igen og man sidder så igen ved siden af hende, taler med hende osv. præcis som man plejer, hvorefter hun så føler sig mere tryg.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når I så til et punkt, hvor jeres tilstedeværelse forvirrer hende, hvor hun ikke kan finde ro, tror I skal lege, at der er tid til underholdning osv. så kan I begynde at gå frem og tilbage. Men lige nu lyder det som om at I skal finde en løsning, hvor I er der for hende, giver hende trygheden, roen, nærheden, men samtidig lærer hende at modtage dette lidt på afstand - altså uden at være direkte i favn.

Håber mine tanker hjælper videre på vej, forsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce