Svar: Putning - 8 mdr.

---

Hej med jer

Det er dejligt at høre at I har det bedre alle sammen og lyder til at være ved godt mod :o)

Separationsfase eller ej - kært barn har mange navne og i forhold til jeres datters alder, så lyder det som om at udviklingen her spiller ind.

Hun udvikler sig motorisk rigtig meget lige nu og i takt med at hun bliver bedre til at kravle, rejse sig, sætte sig ned osv. så oplever man ofte også en større ro både fysisk og mentalt. Lige nu øver hun sig - og det gør hun om dagen, men bestemt også om aftenen, der hvor roen skal falde over hende ...

Lige nu har hun behov for at se dig, have dig i nærheden og hun forstår simpelthen ikke hvor du går hen, når du går ud af rummet. Hunføler sig forladt, føler sig alene og protesterer derfor voldsomt, når du går fra hende og lyser op i et smil, når du vender tilbage - lykkelig over at du stadig er der :o)

Hvorvidt I skal sidde hos hende eller gå, når hun bliver puttet afhænger af flere ting.

For det første har det noget at sige, hvorvidt hun er parat til at sove, parat til at blive puttet, når I putter hende. Det lyder som om at hun sover meget forskelligt, nogle dage sover hun måske 3 timers lur sammenlagt, andre dage mindre og alt efter hvor meget hun har sovet om dagen, vil tidspunktet og paratheden for putning om aftenen variere. I skal således medtænke, hvornår hun egentlig er parat til at sove og putte hende der.

Det er meget vigtigt at I lytter til hende og forsøger at finde ud af når hun græder, hvorfor hun græder og så vurdere, hvordan I skal handle.

Hvis hun græder fordi hun er utryg og føler sig forladt, så er det en god idé at sidde hos hende, holde hende i hånden, kærtegne hende, give hende fysisk kontakt og vise hende at man er der. Hun er i en alder, hvor hun har behov for ekstra tryghed og nærhed og behov for at se jer, for at vide at I er der.

Det er en rigtig god idé at lade hende falde i søvn, der hvor I gerne vil have hende til at sove. Hvis hun falder i søvn et andet sted end i sin seng og I så senere flytter hende over i sengen, så risikerer I at hun vågner og pludselig oplever at ligge et andet sted, at være væk fra mors og fars favn og det giver yderligere utryghed. Så det er en god idé at holde fast i at hun trygt skal kunne sove i sin egen seng og ikke i jeres.

Hvis hun er helt ulykkelig og ikke vil ned i sin seng, så vil det være en god idé at tage hende med ind i stuen igen og vente på at hun atter viser træthedstegn, hvorefter I så forsøger endnu en gang. Hele tiden dog forsøge at putte hende tilbage i sengen imens hun lige når at registrere ...

---

---

... at hun lægges der og forbinder stedet der med at falde i søvn.

Dette kan gøres ved enten at gå til og fra eller ved at blive siddende hos hende. Og hvad man skal vælge afhænger som sagt helt af, hvordan hun græder og hvad hendes protester handler om.

Det kan være en god idé at gå til og fra, hvis hun opfatter ens tilstedeværelse som underholdning. Det kan være bedre at gå og komme igen fremfor at sætte sig på værelset og nægte hende kontakt, som visse forældre også praktiserer. Det at sidde der og ikke ville tale med hende, ikke vise hende kontakt, sender nogle helt andre signaler og hun kan blive i tvivl om hvad hun egentlig skal og hvorfor I er der ... Hvis man vælger metoden med at gå til og fra, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går.

---

---

Det er normalt en god idé at have et tidsinterval på ca 3 minutter, hvorefter man så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)

Hvis jeres datter klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad hun kan for at forhindre jer i at gå, - det kan være rejser sig i sengen, strækker armene op mod jer "gå ikke fra mig", "tag mig op", - så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at hun vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Jeg synes et eller andet sted, at det lyder omsorgsfuldt og okay, at I en periode forsøger at udnytte flasken, når hun skal sove. Men i stedet for at sidde med hende i favnen og lade hende falde i søvn der, hvad så med at give hende flasken i sengen. På den måde falder hun jo til ro i sin seng og lærer at sove der. Stille og roligt skal hun så ikke længere have flasken at falde i søvn med, det er vigtigt at den fjernes inden hun sover, så hun ikke får denne afhængighed, men netop for at komme fra favn til egen seng - så var det måske en mulighed hos jer ...

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---