Svar: Hvad er der galt med min mælk?
Kære Stine
Tillykke med den lille dreng og tak for dit brev og din fine beskrivelse ... :o) Jeg tror man må sige, at ingen nok kan give dig en præcis forklaring på hvad der sker - der er jo som udgangspunkt intet i vejen med din mælk, din dreng tager fint på af den mælk han får, storebror gjorde det samme og den ernæringsmæssige sammensætning er som udgangs punkt naturligt i orden.
Det er ikke videnskabeligt bevist, men flere mødre oplever at deres indtag af forskellige fødevare kan have en betydning. Du nævner selv kaffe, det var en mulighed - men det kan også være løg, krydderier, kåltyper og lignende som spiller ind. Fødevarer som har tendens til generelt at kunne os alle lidt ekstra luft i maven, påvirker nogle børn via mælken. Derudover kommer naturligvis de få børn som reagerer allergisk på visse fødevarer, f.eks. mælk, via modermælken - men det er sjældent og da din dreng tåler almindelig modermælkserstatning, så burde årsagen ikke ligge her.
Så kan det naturligvis handle om mælkemængden, som du også er inde på - altså at din mælk flyder meget hurtigt og meget let til din dreng og han derfor får meget store mængder i maven på kort tid. En meget stor mængde mælk kan nogle gange give voldsom mavekneb med gråd til følge.
Her hjælper det nogle gange at amme liggende, hvor du f.eks. ligger i din seng på ryggen og med din dreng liggende hen over din mave eller ved siden af dig med hovedet oppe på brystet. Det at spise fra brystet imens brystet 'flader ud' fordi du ligger ned, kan nogle gange minimere nedløbsfrekvensen og gøre at barnet spiser mere roligt og langsomt. Man kan generelt forsøge sig med forskellige ammestillinger, nogle fungerer bedre end andre og du kan måske finde ud af hvad stilling der er ekstra god for jer :o)
Det er også sådan, at børn der bliver ammet naturligt vil have behov for at spise hyppigere ved brystet end børn der får flaske - de spiser færre gange på et døgn. De undersøgelser jeg har læst om viser at halveringstiden for brystmælk er mindre end 48 minutter, hvor det for modermælkserstatning er 78 minutter. Så derfor oplever mange helt naturligt at en flaske med mme mætter noget mere end et brystmåltid gør ...
Det har her også noget at sige, hvordan barnet spiser på henholdsvis bryst og flaske. Nogle børn er super gode til at holde vacuum og andre har sværere ved det. Måske har du et stort blød bryst, en stor brystvorte, måske er den lidt flad eller lignende og det gør at din dreng ved brystet let ...
... glider ud på brystet, har svært ved at holde fast, slipper og tager fat igen osv. Spiser han på denne måde, vil han naturligt sluge mere luft ved brystet.
På en flaske er sutten ofte lang og det kan for nogle børn være lettere at holde vacuum. For andre er det så lige modsat, barnet sluger betydelig mere luft, når det spiser af en flaske end når det spiser af brystet ...
Så du skal altså også overveje om det kan have noget at gøre med måden din dreng spiser på. Sluger han meget luft, slipper han tit og tager fat igen, har han svært ved at holde vacuum osv.
Og så tænker jeg, at du naturligvis skal overveje, hvad du vil og forsøge at finde en løsning, som passer jer alle. Nu har du jo ikke kun ham den lille at tage dig af, der skal også være tid og overskud til storebror og der er flere ting at tage hensyn til.
Et eller andet sted, så er det naturligvis synd, hvis du skal opgive amningen, når din dreng tager godt på, når du føler at du har mælk nok osv. Det er jo dejligt praktisk bare at kunne lægge til, det gør meget i hverdagen betydeligt lettere. Derudover er der jo det rent ernæringsmæssige, allergi forebyggende osv. men som sagt skal hverdagen hænge sammen.
Hvis vi forestiller os at det er mere måden din dreng spiser på, ved henholdsvis bryst/flaske, så kunne man jo overveje at malke ud og give modermælk på flaske. Det kunne måske give samme effekt, som en flaske mme, simpelthen fordi det handler om måden han spiser på og ikke indholdet.
Hvis det er mælken han reagerer på, så kan du naturligvis overveje forskellige muligheder i forhold til dit indtag af forskellige fødevarer - du tager ikke noget medicin eller andet, som kan gå i mælken vel? Og så kan man naturligvis overveje om man en gang imellem skal vælge at supplere med en flaske ...
Du behøver jo ikke nødvendigvis at stoppe amning helt og overgå til flaske, du kunne jo gøre det mere gradvist, så din dreng stadig fik din mælk, men så far også kunne tage over en gang imellem og så I, når det rigtigt spidser til, har den mulighed for at få ro på ...
Og så kan du naturligvis også stoppe amningen helt og sige at nu vælger du flasken, du ved præcist hvor meget han får at spise, det giver en frihed og en ro, som I ikke vil være foruden ...
Det er desværre kun dig selv, der kan sige, hvad det rigtige er for jer - men jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre i den rigtige beslutning :o)
Fortsat held og lykke - glæder mig til at høre, hvad løsningen bliver ...
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

