Svar: Hjemmelavet vælling - 3 mdr.
Hej med dig
Hvis man gerne vil lave vælling selv, kan man følge denne opskrift:
2 dl vand
2 tsk. majsstivelse (fx maizena)
eller 1½ spsk. hirseflager, ris- eller majsmel
4-6 mål modermælkserstatningspulver (afhængig af mærke).
Vand og stivelse (mel/flager) piskes sammen og bringes i kog under piskning. Skru ned for varmen, læg låg på og lad det småkoge - hirseflager og ris- og majsvælling i 5-10 minutter, majsstivelsesvælling ca. 1 minut. Afkøles lidt før modermælkserstatningspulveret tilsættes - ...
... og vællingen piskes sammen.
I stedet for modermælkserstatning kan man også bruge udmalket modermælk. Her bruger man så tilsvarende mængde mælk, som der bruges vand/pulver i ovenstående opskrift - altså godt 2 dl. udmalket modermælk.
Vælling kan holde sig et døgn i køleskab.
Vær opmærksom på at vælling ikke anbefales før barnet er tidligst 4 måneder gammel og at barnet i 4-6 måneders alderen max bør få to flasker vælling dagligt.
Håber dette er hvad du har brug for at vide, fortsat held og lykke :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

