Annonce

Annonce

Svar: Mad efter sygdom?


3. maj 2009

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Sygdom kan vælte alle gode vaner og intentioner - og det gælder både mad, søvn osv. og sygdom er man jo ikke herre over ... Det bedste er, at I nu alle er ved at være ovenpå, så skal det med maden nok komme igen :o)

Det er rigtig dejligt at Freja har lyst til at putte i munden og tydeligt interesserer sig for maden, når I spiser. Det er vigtigt at hun nu sidder med ved bordet, sidder i sin høje stol og du må meget gerne give hende blødere stykker frugt, ristede rugbrødsbjælker og lignende i hånden. Det vil fremme hendes mundmotoriske udvikling og give hende en erfaring med om at mad smager forskelligt. Samtidig udnytter du hendes naturlige lyst til at smage og undersøge med munden og det er vigtigt.

Derudover skal du give hende mad som smager af noget. Hun skal have de lidt grovere grødtyper, havregrød, øllebrød, flerkornsgrød, og hun skal have grøntsagsmos af alle slags grøntsager og stille og roligt skal du nu også til at begynde med kogt kød og fisk i grøntsagsmosen. Maden tager således mere og mere udgangspunkt i jeres mad og får I f.eks. lidt sovs, så må hun også gerne få dette på sin grøntsagsmos, det er også med til at give lidt smag og lidt ekstra fedtstof.

Du kan lave mos af alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Du kan give hende kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give hende fisk - kogt eller lavet i ovnen - De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må hun gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden. Du skal naturligvis mose eller blende maden til en konsistens som passer hende og så skal hun som sagt sidde med ved bordet.

Kød og fisk udgør kun en lille del af mosen, hun skal ikke have 'klumpet mad', det skal snarere give en lille smule struktur, så hun vender sig til det og stille og roligt lærer at spise mere af ...


Annonce

... det.

Hun behøver ikke tænder for at tygge, hun kan sagtens tygge med sine gummer og når hun sidder med noget i hånden vil hun fint kunne opbløde det med spyt og gumle i det. Du skal naturligvis have hende under opsyn, når hun sidder med noget, så du sikrer dig at hun ikke får det galt i halsen.

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden - f.eks. appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende, vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grøntsagmos med kød eller fisk, hver anden dag måske øllebrød, Tilbydes agurkestænger, ristede rugbrødsbjælker eller lignende at gumle på, opbløde med spyt. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Flaske, frisk frugt i hånden som om formiddagen


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Begynder at kunne springe powernappen over her

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og tilbydes igen lidt brødskorper eller lignende at gumle på, Vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca 19.30-20. Tidspunktet varierer efter hvorvidt hun har sove powernap eftermiddag eller ej.

Sen aften 23-24: Flaske og sover videre

Nat: Begynder at kunne undvære flaske midt om natten.

I følge denne plan er der mange små måltider og det er virkelig små måltider. Det er langt bedre at give hende ½ dl. grød eller mos 3 gange dagligt frem for at give hende 1½ dl og hun så kun spiser en gang dagligt. Det er vigtigt at holde mængden af mad nede på et niveau som fortsat levner plads til mælken efterfølgende.

At hun har haft skoldkopper i munden gør det naturligvis ikke rart at spise, det har været svært for hende at synke osv. men mon ikke det kommer stille og roligt, når der nu atter falder lidt ro på.

Dejligt med en rejse til Island - du skal være opmærksom på især nedstigninger, hvor din datter vil have svært ved at udligne trykket. Det hjælper her, hvis du kan få hende til at drikke lidt af flasken ...

Derudover skal du være opmærksom på at der er visse regler i forhold til hvad du må medbringe af væsker, børnemad osv. i håndbagagen. Har du mere end 90ml med kan du godt risikere at blive stoppet i security ...

Rigtig god rejse, håber I får en dejlig tur og at du hermed er hjulpet videre på vej :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid velovervejede og medfølende svar. Som førstegangsmor henter jeg megen støtte i din brevkasse.

Mor S - mor til pige på 6 måneder


Annonce