Annonce

Annonce

Brev:

Er mit barn normalt?


3. maj 2009

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Er mit barn normalt?

Kære Helen

Sidst skrev jeg til dig at jeg var bekymret over at min dreng ikke bevægede sine arme lige meget. Han er nu blevet set af en børnelæge, som desværre vurderer at han har en mild form for cerebral parese, som kommer til udtryk i spasticitet i hans højre arm. Fordi er han er så lille kan de ikke sige noget om hvordan det ender og vi er ikke startet en reel udredning endnu. Det kan være alt fra botox-behandlinger til forskel på højre og venstre, som er hos "normale" mennesker.

Jeg har grædt i to dage, hver gang jeg tager telefonen og snakker med et nyt familiemedlem eller ven. Alle er dybt medfølende og bekymrede. Og jeg vil gerne understrege at jeg græder på hans vegne, ikke mine egne, fordi man ønsker jo at ens børn går gennem livet på den bedste måde, uden at blive mobbet, udstødt, fravalgt osv.

Idag kan jeg mærke at jeg har accepteret, hvis han får et fysisk handicap, men da jeg så lægger den lille glade dreng i seng her til aften, tænker jeg; hvordan ved jeg han er mentalt normal, selvom lægen vurderede ham som sådan?

Han virker ikke som om han fatter så meget endnu, men griner højt af sin storebror, når han synger og laver sjov. Han kan jo ikke gribe så godt med den højre, men er ikke ligefrem fin motorisk med den anden. Der skal et par forsøg til før ranglen når ind i munden. Han kan ikke rulle fra ryg til mave, men kan ...


Annonce

... godt den anden vej. Han forsøger at løfte numsen, når han ligger på maven, men hader at ligge der. Og han kan ikke sidde selv, skal forsat have lidt støtte i den høje stol, men det bliver bedre.

Han har tilfældigvis været mega utilfreds de sidste par dage. Han sidder på armen det mest af tiden og brokker sig alligevel. Når han så smider sig tilbage eller begraver sit ansigt i min hals, når han er træt, tænker jeg; er det normalt? Når han ikke længere vil spise sin mos med samme glubende appetit, tænker jeg; er det normalt?

Bliver det sådan fra nu af? Eller tænkte jeg også sådan før vi fik den formodede diagnose?

Jeg ved det er svært for dig at svare på det her, men jeg håber du i din tid har mødt nogen i samme situation som mig.
Det værste er at jeg er begyndt at gå og gruble over om det er mig der er skyld i det. Da han kom til verden ved akut kejsersnit, mener lægen ikke at det er årsagen. Jeg har aldrig rusket ham og aldrig mistet besindelsen, men jeg har svøbt ham lidt hårdhændet, når jeg var presset og en enkel gang er han blevet vugget meget bestemt (altså ikke sådan at han flyttede sig fra hvor han lå). Det er igen et svært spørgsmål, men hvor meget skal der til?

Det er en hård tid for alle, men jeg håber bare at jeg kan lære at nyde mit barn, for han er den dejligste dreng med det mest charmerende smil.

Med venlig hilsen
Signe

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce