Brev:
Er mit barn normalt?
Kære Helen
Sidst skrev jeg til dig at jeg var bekymret over at min dreng ikke bevægede sine arme lige meget. Han er nu blevet set af en børnelæge, som desværre vurderer at han har en mild form for cerebral parese, som kommer til udtryk i spasticitet i hans højre arm. Fordi er han er så lille kan de ikke sige noget om hvordan det ender og vi er ikke startet en reel udredning endnu. Det kan være alt fra botox-behandlinger til forskel på højre og venstre, som er hos "normale" mennesker.
Jeg har grædt i to dage, hver gang jeg tager telefonen og snakker med et nyt familiemedlem eller ven. Alle er dybt medfølende og bekymrede. Og jeg vil gerne understrege at jeg græder på hans vegne, ikke mine egne, fordi man ønsker jo at ens børn går gennem livet på den bedste måde, uden at blive mobbet, udstødt, fravalgt osv.
Idag kan jeg mærke at jeg har accepteret, hvis han får et fysisk handicap, men da jeg så lægger den lille glade dreng i seng her til aften, tænker jeg; hvordan ved jeg han er mentalt normal, selvom lægen vurderede ham som sådan?
Han virker ikke som om han fatter så meget endnu, men griner højt af sin storebror, når han synger og laver sjov. Han kan jo ikke gribe så godt med den højre, men er ikke ligefrem fin motorisk med den anden. Der skal et par forsøg til før ranglen når ind i munden. Han kan ikke rulle fra ryg til mave, men kan ...
... godt den anden vej. Han forsøger at løfte numsen, når han ligger på maven, men hader at ligge der. Og han kan ikke sidde selv, skal forsat have lidt støtte i den høje stol, men det bliver bedre.
Han har tilfældigvis været mega utilfreds de sidste par dage. Han sidder på armen det mest af tiden og brokker sig alligevel. Når han så smider sig tilbage eller begraver sit ansigt i min hals, når han er træt, tænker jeg; er det normalt? Når han ikke længere vil spise sin mos med samme glubende appetit, tænker jeg; er det normalt?
Bliver det sådan fra nu af? Eller tænkte jeg også sådan før vi fik den formodede diagnose?
Jeg ved det er svært for dig at svare på det her, men jeg håber du i din tid har mødt nogen i samme situation som mig.
Det værste er at jeg er begyndt at gå og gruble over om det er mig der er skyld i det. Da han kom til verden ved akut kejsersnit, mener lægen ikke at det er årsagen. Jeg har aldrig rusket ham og aldrig mistet besindelsen, men jeg har svøbt ham lidt hårdhændet, når jeg var presset og en enkel gang er han blevet vugget meget bestemt (altså ikke sådan at han flyttede sig fra hvor han lå). Det er igen et svært spørgsmål, men hvor meget skal der til?
Det er en hård tid for alle, men jeg håber bare at jeg kan lære at nyde mit barn, for han er den dejligste dreng med det mest charmerende smil.
Med venlig hilsen
Signe
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.