Annonce

Annonce

Svar: Er mit barn normalt?


3. maj 2009

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Signe

Tak for dit brev, som jeg har valgt at lægge på siden, da jeg tænker at andre kan have glæde af at læse din beskrivelse og måske nogen i samme situation vil dele deres erfaring med dig/mig ...

Jeg er naturligvis ked af at høre, at lægerne mener at din dreng har en mild form for cerebral parese - det er noget at forholde sig til, og uvisheden er naturligvis det værste. Tanker om fremtiden, hvad vil der ske, hvordan vil det påvirke ham osv. det er helt naturligt at tænke sådan, fordi du jo ønsker det bedste for din dreng, ønsker for ham at han må få så godt et liv som muligt.

Tanker der går tilbage, hvorfor er det sket for os, for ham, har jeg gjort noget forkert, er det sket i graviditeten, i forbindelse med fødslen, efterfølgende ... også helt normale tanker, men et eller andet sted, så kan du jo ikke gøre noget ved fortiden - det kan hjælpe med en forklaring, men det løser ikke noget og du kan ikke bruge skyldfølelse til noget. Der er absolut ikke nogen der siger, at det er noget du har påført din dreng og at blive svøbt og vugget giver normalt ikke børn lammelser ... så ro på, tæl til ti og tænk fremad.

Hvad kan du gøre nu? I skal naturligvis have yderligere udredning og det vil her være vigtigt, at du henvises til en børnefysioterapeut, som kan hjælpe dig med at lave nogle øvelser og finde ud af, hvordan du kan støtte din dreng bedst muligt. Der er sandsynligvis ansat børnefysioterapeuter i Kommunen hvor du bor, så jeg vil anbefale dig at kontakte en af disse og bede om at få et ...


Annonce

... besøg. Fortæl hvordan situationen er og at du har brug for vejledning og råd omkring stimulation af din dreng - af begge hans sider, både højre og venstre :o)

Selvom der på et tidspunkt kommer fysioterapibehandling på fra sygehusets side, så er der jo ikke spor i vejen for at du drøfter det med den fys som er ansat i kommunen. Du kan kontakte din sundhedsplejerske og hun vil sandsynligvis kunne fortælle dig, hvor du henvender dig for at få fat i en børnefys.

Du spørger "Er min dreng normal? Hvordan ved jeg at han er mentalt normal?" og her tænker jeg at du beskriver en dreng, som smiler, griner, tydeligt lyser op når storebror er i nærheden. Han bruger sig selv motorisk, triller fra mave til ryg, forsøger at koordinere sine bevægelser, han er glad, spiser, putter sig ind til dig, når han er træt, han græder, når han er ked af det og ønsker hjælp til at få situationen ændret - han har en fin kontakt, indgår i et fint og sundt samspil - han lyder til at være fuldstændig som en dreng på 6 måneder skal være.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Det er som du skriver en hård tid for jer alle og du må græde de tårer der skal grædes. Man må godt have dage, hvor man er ked af det, bekymret og synes livet er dybt uretfærdigt - men husk også at nyde ham, den lille dreng med det dejligste smil :o)

Tiden vil give jer større vished, hold fast i at alle børn med Cerebral parese ikke behøver være mentalt retarderede, man kan sagtens have en Cerebral parese og være normalt begavet.

Sender dig et stort knus og rigtig mange tanker med på vejen :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce