Brev:
Separationsangst - 2 år, 10 mdr.

Hej Helen,
Jeg skriver til dig fordi jeg er lidt bekymret for min datter som snart bliver 3 år. Det er som om hun pludselig har fået separationsangst.
Hun startede i ny vuggestue i en integreret institution for et par mdr. siden og skal starte i børnehave til juni. Hun er begyndt at være meget ked af det når hun bliver afleveret, og bliver MEGET glad for at se os når vi henter hende, og hun siger hun har savnet os. Hun er også ked af det i løbet af dagen (det er dog blevet lidt bedre), og får derfor lov til at have sin sut mere end hun plejer. Det har stået på i godt en uge.
Når vi er nogen steder må vi ikke gå fra hende, og hvis hun ikke lige kan se os (måske primært mig) går hun i panik. Hun siger, at hun er bange for at jeg går fra hende.
Det tager hende også lang tid at falde i søvn om aftenen, og hun kalder på os mange gange for at fortælle os at hun godt kan lide os/elsker os. Vi putter hende som vi plejer, ved at læse og så sige godnat og gå ud. Jeg synes det vil være forkert at begynde at blive der til hun sover, da det så måske giver hende indtryk af, at der er noget at være bange for. Vi siger at vi er ude i ...
... stuen, og at vi passer på hende.
Generelt siger hun tit til os at hun elsker os, hvilket jo er rigtig dejligt, men samtidig tror jeg også det er et udtryk for at hun er bange for at vi pludselig er væk.
Jeg tror det måske er startet som bekymring for mig. Jeg er gravid, men der har været en del komplikationer i starten med blødninger, kvalme, osv. Det har betydet, at jeg ikke har kunnet løfte hende, og min mand har måttet tage over i mange sammenhænge. Der er ingen problemer nu, men når min mand går, siger hun at hun nok skal passe på mig, og der er faldet flere bemærkninger der indikerer, at det har berørt hende mere end vi lige troede.
Hun er ellers generelt meget glad og udadvendt, og kan godt lide når der er mange mennesker. Hun er utrolig dygtig til at snakke og kan derfor fortælle os hvad hun går og tænker, hvilket jo er fint. Måske fordi hun altid er så glad, har jeg aldrig tænkt over at hun kunne være meget følsom også.
Jeg vil jo gerne hjælpe hende igennem det her inden hun skal starte i børnehave, og inden hun skal være storesøster. Men hvordan gør jeg bedst det?
På forhånd tak for hjælpen.
Den bekymrede mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.