Annonce

Annonce

Brev:

Mad og søvn?


4. maj 2009

Alder:
8 mdr.

Mad og søvn?

Hej Helen.

Jeg har tidligere skrevet til dig, og har nu igen brug for et råd.

Jeg har en datter på 8½ måned. Hun vejer 10kg og er 76cm. Så hun er en god stor pige. Hun spiser godt i løbet af dagen og er bestemt ikke kræsen. Hun er begyndt på nogle aftener, at spytte maden ud igen. Mad som hun ellers godt kan lide. Hun spiser en lille smule, men så ryger resten ud af munden igen. Vi har ikke tilbudt hende anden mad, da hun ikke virker sulten. Hun plejer nemlig at begynde at sidde og mase maden i fingrene istedet for at komme det i munden, når hun er ved at være mæt. Det har hun også gjort i de situationer.

Nu er mit spørgsmål så. Er hun begyndt at blive kræsen? Eller kan hun godt have nogle dage indimellem, hvor hun ikke rigtig vil spise så meget? Jeg er helt på bar bund her, fordi hun altid har spist rigtig meget til alle måltider. Jeg tænker ikke, jeg skal bekymre mig, når hun ellers spiser godt.

Hun er begyndt på at blive rigtig ked af det, når hun skal sove. Hun er meget træt, men flipper helt ud, når hun bliver puttet. Ikke om aftenen, men i løbet af dagen. Jeg har nogle gange taget hende med ind i min seng og lagt mig til at sove sammen med hende, og så sover hun i løbet af 2 minutter. Jeg vil bare helst ikke give hende ...


Annonce

... den vane, at hun kan komme op, hvis hun bare bliver sur nok, men nogle dage kan jeg bare ikke holde ud at se hende så ked af det. Hun har altid været nem at putte, så det undrer mig meget, at hun pludselig begynder på dette.

Hun er meget morsyg, og jeg har lidt på fornemmelsen, at det er værst, når jeg putter hende. Men faren kan jo ikke tage over om dagen, da han er startet arbejde igen. Er der noget jeg kan gøre?

Hendes dag ser således ud med mad og søvn:

Kl.7. Vågner

Kl.7.30 havregrød eller yoghurt med havregryn (vand)

kl.9. sover ca. 40minutter.

kl.10 mellemmåltid i form af riskiks, frugt, yoghurt eller andet. (vand)

kl.11.30 rugbrød med pålæg (vand)

kl.12. sover ca.40 minutter

kl.15. mellemmåltid

kl.15.30 sover ca 40 minutter

kl.18 aftensmad. (det samme som os) (vand)

kl.20 puttes til natten.

Nogle dage sover hun en længere lur enten formiddag eller eftermiddag. Så kan hun sove 2-2½time. På de dage undlader vi den ene lur.

Hun får ikke længere mme (udover i havregrøden). Det har vi kørt ud af skemaet i samråd med vores egen SP, da vores datter ikke rigtig gider have det. Hun er meget mere glad for vores mad. Hun får d-dråber og jern-dråber. Hun får ligeledes fiskeolie.

Med venlig hilsen
Gry

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce