Annonce

Annonce

Svar: Fravælger flaske til fordel for rigtig mad


4. maj 2009

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Kamilla

Det lyder umiddelbart som om at din dreng er lidt træt af flasken og det er der jo egentlig ikke noget at sige til, når han har fået den gennem længere tid ...

I første omgang så kan du forsøge at skifte til et andet mærke af modermælkserstatning, simpelthen for at se om han bedre kan lide smagen af noget andet. Du kan forsøge dig med mme i brik i første omgang, så går der ikke helt så meget til spilde, hvis han ikke kan lide det. Du kan f.eks. prøve med NAN eller Babymælk fra Arla.

Derudover tænker jeg at du måske skal prøve med nogle andre flaskesutter, hvor mælken løber lidt hurtigere til ham, fordi hullerne er større eller fordi der er flere huller.

Det vil også være rigtig godt, at udnytte et lidt større indtag aften, nat, tidlig morgen - fordi han naturligt må være mere tørstig der ... Du kunne derfor godt forsøge at starte med en flaske om morgenen i håb om at han så ville drikke lidt mere. Har han indtaget mælk der, så behøver du heller ikke bekymre dig helt så meget om hvor meget han i øvrigt indtager om dagen - det er fint som det er og godt at du beriger grød og mos med mme, hvor det kan lade sig gøre.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og putter i jeres seng

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frugtmos (vær opmærksom på at hvis han ikke får mindst 400ml mme dagligt, så skal han have jerntilskud. Det kan du passende give ham sammen med frugtmosen her), ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden flaske (fordi han har fået om morgenen)

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg osv. Vand af kop.

Puttes til middagslur, evt. med flaske. Det er fint at tilbuddet er der, så må han tage det han har behov for og 50ml er bedre end ingenting

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, efter 9 måneders alderen kan komælk udgøre en større del af hans indtag og du kan derfor også begynde med lidt tykmælk eller lignende med frugtmos, revne æbler, banan osv. ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, ...


Annonce

... friske bær, vand af kop.

Aften 18: Mere og mere familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Mad der smager af noget og som tager udgangpunkt i jeres mad - han må gerne få lasagne, indmaden af en frikadelle, pasta med kødsovs, farsbrød, laks, fiskefileter, pangasiusfileter, boller i karry osv. Fortsat mad som er moset og også mad i stykker, mad i hånden at gnaske på selv. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten

Sen aften 23-24: Flaske - eller du kan forsøge at lade ham vågne selv og se om han så vil indtage en større mængde mælk. Måske vågner han kl 01 og er tørstig ...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Til frokost er det godt at give ham rugbrød med forskelligt pålæg, du skal vælge brød som har et højt indhold af fibre og som samtidig ikke indeholder hele kerner. Du kan købe smørbart pålæg som sildepostej, makrel, tun osv. du kan også bruge grøntsagsmos som smørbart pålæg, du kan lave ærtemos, avokadomos, humus osv.

Du kan bruge rester fra aftensmaden, det kan være godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, fiskefilet, farsbrød. Du kan give ham stykker af pølse, hårdkogt æg, rejer, muslinger og lignende, ligesom du også kan give ham kogte ærter, majs, gulerod, rød peberfrugt osv. i takt med at han bliver bedre til at tygge og også får brug for at øve sit pincetgreb, vil han kunne spise flere af disse ting. Lige nu er det fint med mos og så supplere med lidt mere 'mad med bid i' - det lyder som om at I er godt på vej.

Du spørger om mælken i grød og mos tæller med, det gør det til en vis grad, men ikke helt. Det kan være med til at give ham kalk, vitaminer osv. men det giver ham ikke tilstrækkeligt med væske. Derfor er det som udgangspunkt vigtigt at han får sine flasker ved siden af. Modsat, må du også gå ud fra at hvis du tilbyder og han afviser, så får han sit behov dækket ...

Du må naturligvis holde øje med hans vandladninger, sikre dig at han tisser godt, har gang i maven osv. som tegn på at hans behov bliver dækket og så må du som beskrevet i dagsplanen, give ham jerntilskud, hvis han ikke får min 400ml mme dagligt.

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce