Svar: Søvn om dagen - 8 mdr.
Kære Jannie
De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen fint kunne nøjes med kun to lure dagligt, en formiddagslur og en middagslur. Mange børn sover ofte ikke mere end 2½ til max 3 timer sammenlagt om dagen og da din datter har en forholdsvis lang nattesøvn, så er det begrænset, hvor meget hun kan sove i dagtimerne ...
Du fortæller at hun ofte sover ca 12 timer om natten - fra 19.30-20 til 7-8 om morgenen. Det gennemsnitlige søvnbehov i denne alder ligger på ca 14 timer i døgnet, nogle børn sover lidt mere, andre lidt mindre. Så med en lang nattesøvn på næsten 12 timer, så behøver din datter faktisk ikke sove mere end 1½-2 timer om dagen ...
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, ½ bolle med smør, ost i stænger, vand af kop
Formiddagslur ca kl. 10, sover måske 45 minutter
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, kogte grøntsager, kogte pastaskruer osv. supplers med grøntsagsmos med kød eller fisk, Vand af kop.
Kan evt. ammes, hvis du oplever at det forlænger søvnen og puttes til ...
... middagslur ca 13-13.30, sover her en lidt længere lur
Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, evt. lidt flerkornsgrød, lidt tykmælk eller lignende, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags, der skal være mad i stykker og moset mad og det skal smage af noget, tage udgangspunkt i jeres mad. Lasagne, boller i karry, frikadeller, laks og stuvet spinat - hvad I andre nu spiser, vand af kop.
Kan evt. suppleres med en godnatgrød inden sengetid
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes og sover herefter til næste morgen tidlig.
Jeg er helt enig med dig i at din datter har brug for de pusterum de to lure giver hende. Hvis du gerne vil have at hun sover lidt længere om dagen, så er det derfor vigtigt at du sørger for at hun for det første ikke sover alt for længe om morgenen, men netop kommer op og dagen begynder. Det er også vigtigt at du sørger for at hun bliver aktiveret, at der sker rigtig meget for hende både mentalt og fysisk i sine vågne perioder og samtidig skal du også sikre at hun får mad nok.
Jeg håber derfor at ovenstående tanker og plan, vil hjælpe dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

