Svar: Ikke interesseret i at trille
Kære Noahs forældre
Det lyder umiddelbart som om at Noah er rigtig godt med i sin udvikling. Det er super at han hellere vil være på maven end ryggen, det giver ham god styrke og det er rigtig godt, at han ligger så meget på maven som han gør, kommer op i strakt arm, øver sig i at krybe osv. Det er rigtig fint.
I må naturligvis fortsat gerne lægge ham på ryggen og når han så vender sig om, så lad ham gøre det. I må også gerne opfordre ham i at få fat i sine tæer, både når han ligger på gulvet på ryggen, man kan få kravlesokker til at sætte på fødderne så han bliver opmærksom på tæerne og trækker dem op til munden - og når han ligger på puslebordet - det kan være lettere at få fat i tæerne, når bleen ikke ligger og irriterer.
Når han ligger på maven og I gerne vil have at han triller og øver dette, så prøv at få ham til at kigge efter noget legetøj, før legetøjet fra ansigtet og bagud, så han skal kigge efter det og naturligt kommer til at dreje og derfra kommer videre fra mave, til side, til ryg. Han kan dog sikkert godt selv, gider det bare ikke rigtigt - det er sjovere at være på maven.
Når han ligger på ryggen, så kild ham lidt, stryg ham evt. med en fjer eller lignende ned over kroppen. Det vil give ham en masse stimulation og han vil synes det på en gang er både afslappende og pirrende ...
Lad ham slå baglæns kolbøtter - jeg skal prøve at forklare hvordan: Han ligger på gulvet på ryggen, du sætter dig ved hans hoved og tager ham rundt om livet - hold godt fast. Løft ham op, så han vender med hovedet nedad og læg ham maveliggende på din skulder. Tag ham fra skulderen og læg ham ned på ryggen igen.
Det er fint at han sidder i høj stol, når han spiser. Han er ganske givet ...
... stærk i ryggen og sidder rank i stolen. Han må også gerne sidde imellem dine ben på gulvet, men det er naturligt at han også gerne vil trække sig op at stå, når du holder ham om livet eller i hænderne og det må han også meget gerne.
For at holde ham siddende, så placer lidt legetøj i nærheden, som han kan nå, hvis han siddende strækker sig efter det. På den måde kan du motivere ham til at sidde lidt og forsøge at bevæge sig ud efter ting. Hans ben skal bukkes så han sidder lidt i skrædderstilling uden at benene er lagt over kors - det hjælper ham med at holde balancen og du sidder naturligvis bag ham.
De nævnte øvelser her er gode i 6-7-8 måned. Du spørger hvad man kan forvente af ham udviklingsmæssigt og børn udvikler sig jo forskelligt og i forskelligt tempo. Men generelt kan man omkring børn i 6-9 månedersalderen gå ud fra:
- Barnet kan ligge på maven, strække sig op i strakt arm, dreje om sin egen akse
- Fra ryggen trilles bevidst om på mave
- Legetøj vendes, drejes, puttes i munden, bankes i bordet
- Han begynder at skubbe sig rundt, ruller, kryber - ofte baglæns i begyndelsen
- Han sidder i begyndelsen lidt foroverbøjet, men retter sig mere og mere op og sidder med rank ryg
- Han pludrer mere og mere og kommunikerer mere og mere bevidst, sidst i perioden begynder han at pludre i stavelser
- Han står med strakte ben
- Han begynder at hoppe på skødet, når du holder ham omkring livet
- Han begynder at blive tilbageholdende overfor fremmede eller når I er fremmede steder.
Jeg håber at ovenstående giver lidt ro, jeres dreng lyder til at være rigtig fint med - og håber at I hermed har fået lidt at gå videre med.
Fortsat held og lykke og rigtig god st. Bededag:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.

