Svar: At skifte vuggestue
Hej med jer
Det lyder dejligt med mere plads, når I nu skal have to børn, - dejligt, tillykke med det :o)
Jeg ved ikke hvad mulighed I har for at få plads i den pågældende institution, jeg kender ikke til pladsanvisningens regler i kommunen, hvor I bor og tænker at vi jo alle et eller andet sted kan planlægge, ønske og håbe - men i sidste ende så handler starttidspunktet i den nye institution jo sandsynligvis om hvad der er reelt muligt og dette bliver I så nødt til at følge. Men hvorom alting er, så er det meningen at jeres datter skal skifte institution og for mig at se, kan hun et eller andet sted ligeså godt gøre det først som sidst ...
Det virker naturligt at flytte hende til august, hvor I alligevel flytter hele familien. Det er en god årstid at flytte på, de største skolebørn i børnehaven, som skal i privatskole eller lilleskole går sandsynligvis ud af institutionen der (hvor dem der skal i almindelig kommuneskole ofte går ud i maj) og derfor er hun måske ikke den eneste nye som starter. Dertil kommer at det er dejligt at starte på et tidspunkt, hvor hun kan lege ude, hvor vejret forhåbentlig er godt osv. - det vil gøre det sjovt og spændende at lege og være det nye sted.
Det har også noget at sige i forhold til at hun skal være storesøster, at starte institution i august er passende tid i ...
... forhold til hvornår du nedkommer igen. Det er en god idé ikke at lade to store omvæltninger (skift af institution og det at blive storesøster) ske samtidig.
Netop når hun bliver storesøster, så vil hun naturligt skulle bruge en masse ressourcer på at finde sin nye rolle "som den store", selvom hun naturligt stadig er lille. Det kræver rigtig meget af hende og derfor kan institutionen være lidt et frirum. Hvis hun er kørt godt ind der og trives med at være der, så vil hverdagen være noget hun kender, her vil hun kunne have den rolle hun plejer at have, hun vil ikke skulle forholde sig til noget nyt - hendes kræfter på dette, kan hun derfor bruge derhjemme i stedet. Så at lade hende blive kørt godt ind inden den lille kommer, vil være en god idé.
Man kan naturligvis også tale for at lade hende gå hvor hun går, hvor hun er glad for at være og så satse på at hun får plads i børnehaven, når det er tid til næste sommer. Men som jeg startede med at skrive, så skal hun jo flytte under alle omstændigheder og det er her også vigtigt at hverdagen, barsel, en lille ny hjemme osv. kan fungere. Derfor er mit bedste bud, at flytte hende til august, samtidig med at I flytter hus.
Det var mine tanker om den sag, håber I kan bruge det lidt videre, fortsat held og lykke med det hele - flytning, fødsel, skift af institution osv. :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

