Svar: Jeg ammer fuldt ud, men tager han nok på?
Kære mor og lille Leander
Ud fra det du fortæller, så lyder det umiddelbart som om at det går fint og som det skal. Din dreng er født lidt før tid og var på 9 dagen over sin fødselsvægt, 10 dage senere havde han taget ca 500g yderligere på - det lyder meget fint. Hvis han tager mindst 200g på om ugen, så burde der ikke være problemer - og det gør han :o)
Du beskriver også en dreng som sover godt, han er betydeligt mere rolig end storesøster og det er nok derfor du bliver forvirret :o) Han er et helt andet barn ...
For at vurdere, hvorvidt ens barn trives med amning, så er der nogle forskellige ting man skal se efter, - de kommer her:
- Du kan mærke at du har mælk. Brysterne er tunge og du kan mærke at brystet er mere blødt og eftergiveligt, når dit barn har spist hos dig. At der er forskel på den side, som barnet har spist ved og den side, som barnet endnu ikke har spist ved.
- Når dit barn spiser hos dig, kan du høre og se at det spiser med en god rytme. Spiser lidt hurtigt i begyndelsen, men stille og roligt mere rytmisk og du kan høre at dit barn synker mælken. Barnet vil sutte, sutte, sutte, holde en lille pause og vente på at mælken strømmer og derefter kan du høre at barnet synker mælken.
- Du kan se mælk i mundvigene på dit barn, når barnet spiser og når det slipper. Derudover tager dit barn godt fat og spiser ivrigt og gerne.
- Når dit barn slipper brystet virker det mæt, glad og tilfreds. Nogle gange falder barnet veltilpas i søvn ved brystet, fuldstændig slap og tydeligt fyldt med mælk
- Dit barn melder sig selv til måltiderne og du lægger dit barn til brystet når det har lyst. En gang imellem vil barnet kun die kortvarigt og det er helt normalt. Her tager barnet kun toppen for at slukke sin tørst, men de fleste gange vil barnet die lidt længere tid og tager et egentligt måltid. Du ammer mindst 6 gange i døgnet, meget gerne mere i begyndelsen.
- Dit barns mave fungerer godt. Der kommer afføring hyppigt, det vil sige flere gange dagligt og det passer ofte med at når du ammer og der kommer mælk ind, så kommer der også noget ud. Afføringen er gul, nogle gange lidt remoulade farvet, den er grødet og nogle gange lidt vandig i konsistensen
- Barnet tisser mindst 6 gange i døgnet og urinen er klar. Ofte tisser spædbørn lige når de får bleen af, ...
... læg derfor mærke til den stråle urin der kommer og hvordan den ser ud. Den må ikke være koncentreret.
- Barnet tager fint på, det vil sige mindst 200g om ugen og altså gerne mere. Barnet må gerne tabe sig lidt de første dage efter fødslen men derefter skal barnet begynde at tage på.
- Dit barn virker generelt roligt og vel tilfreds. Det spiser og sover og har ind imellem overskud til at være vågen, begynder at pludre og være i kontakt med dig. Barnet er i begyndelsen kun vågen få timer af gangen, spiser og sover så igen. Men når barnet er vågent så vil det være aktivt interesseret i omgivelserne og især i dit ansigt og din stemme.
Leander tager fint på, han dier umiddelbart fint ved brystet og din mælk er løbet godt til. Prøv at finde en rutine, hvor du starter med at amme fra fra det ene bryst, når han vågner af en lur, lad ham spise godt og effektivt der, prøv at holde ham igang, så han ikke falder for meget i søvn. Når han så slipper og signalerer at han er færdig med at spise, så skifter du ham og aktiverer ham så han atter vågner lidt op til dåd og inden han så skal sove igen, så tilbyder du ham modsatte bryst. På dem måde får du stimuleret begge bryster imellem hver lur og du er sikker på at han har fået, hvad han har behov for. Næste gang du så ammer så starter du der, hvor du stoppede sidst og lader ham spise i bund der, skifter ham osv.
Hvis han en gang imellem kun dier 5 minutter så kan det være et reelt væskebehov fordi han har det lidt varmt. Netop ved at die kortvarigt, så får han den lidt mere vandholdige mælk som slukker tørsten og det er fint at han regulerer dette selv.
Det er helt normalt at der kan ske tilbageløb fra munden og ud af næsen, når han gylper. Det er ikke farligt, det ses hos små børn - der er jo meget lille plads, forholdende er meget små, så det ses at gylp kan komme ud af næsen.
Jeg synes dog ikke at der bør komme mælk ud af næsen, når du ligger ned og ammer om natten og han i øvrigt dier fint ... Prøv lige at nævne det for jeres læge og få tjekket jeres dreng i ganen, så I er sikre på at alt er som det bør være. Det kan sagtens være at det skyldes stor mælkemængde, men det bør lige tjekkes en ekstra gang.
Håber ovenstående hjælper lidt videre på vej og giver lidt ro.
Rigtig meget held og lykke med ham, rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.

