Brev:
Amning - hvornår er det tid at stoppe?
Kære Helen,
Så er jeg tilbage med et spørgsmål. Christian bliver 11 måneder her d. 30. maj og jeg er begyndt at tænke på, hvornår jeg skal stoppe med at amme ham.
Jeg ammer kun inden han skal sove og mange gange virker det nærmest som en sovepille og jeg kan putte ham trygt i hans seng.
Han sover bedre og bedre om natten, selvom nogle nætter stadig er bedre end andre. Men vi synes slet ikke det er så slemt mere med opvågninger, og det er jo skønt.
Jeg har som sagt trappet amningerne ned til én gang i døgnet og derudover spiser han fint - faktisk temmelig meget synes jeg :o) Han drikker vand til alle måltider, dog sødmælk til frokost, hvor han får rugbrød. Derudover får han sødmælk i sin havregrød om morgenen.
Hver gang jeg har fjernet et ammemåltid, har jeg været nervøs for, hvordan det skulle gå og om det ville give problemer, men det er gået helt problemfrit, og jeg kan endda trøste om natten uden at han søger brystet.
Christian går hjemme med sin far, og jeg har været tilbage på arbejde siden 1. april. De hygger sig helt gevaldigt og nyder det begge to. Christian skal starte i dagpleje i slutningen af juli, hvor han er 13 måneder.
Jeg kan ikke helt finde ud af hvornår det er det rigtige tidspunkt at ...
... stoppe med at amme ved sengetid?
Noget i mig siger at det er ved at være tid. Jeg vil gerne kunne gå ud, uden at vi er nødt til at være hjemme igen til puttetid. Chr. tager kun flaske hvis det er udmalket modermælk, og det der med at malke ud er jeg helt færdig med.
Men Chr. virker ikke som om han har lyst til at stoppe endnu, han falder så dejligt til ro i mine arme og vi er så tæt på hinanden i denne stund. Jeg er bange for at miste den nærhed det er at amme ham. Det er jo snart den sidste lille del jeg har tilbage af min baby, der er ved at blive en 'stor' dreng, der kan så mange ting selv.
Jeg ville sådan ønske at han selv sagde fra og ikke rigtigt gad brystet mere, for så føler jeg ikke at jeg skal tage noget fra ham som han gerne vil. Tror du at han selv vil sige fra eller bliver det mig, der må tage den svære beslutning?
Tror mine tanker og følelser på dette område er påvirket af, at vi havde en meget svær ammestart, hvor jeg var ved at give op, men sidenhen endte med et rigtig godt og i det store hele ukompliceret ammeforløb.
Ved ikke om du kan hjælpe mig til at tage den rette beslutning, men måske du har et godt råd til hvordan vi griber det an.
Glæder mig til at høre fra dig!
De bedste hilsner
Anja
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.