Brev:
Søskende holder hinanden vågne

Kære Helen.
Jeg har med stor glæde læst din fantastiske brevkasse i de sidste par år! Nu er jeg flyttet til England og har nu behov for din hjælp, da systemet er lidt anderledes herovre.
Vores datter Robyn på 4 1/2 år og søn Daniel på 2 år deler værelse. Det er de glade for og har gjort siden Daniel var 9 mdr. gammel.
Det med søvn er absolut ikke en eksakt videnskab, har vi måtte erfare som forældre. Vi synes, at det var utrolig svært at få begge børn til at sove mere end en time af gangen, da de var helt små! De sov begge hos mig, deres mor, indtil de var ca. 9 mdr., så måtte jeg opgive p.g.a. søvnunderskud, selvom jeg synes det var dejligt at have dem så tæt. Men de endte da med, at de begge sov igennem, da de var 1 1/2 år, hvor de begge endelig holdt op med at vågne kl. 05 om morgenen.
For et par uger siden måtte vi tage siderne af Daniels tremmeseng, da han kravlede over. Det var han mægtig stolt af, men det har givet problemer på sovefronten. Indtil nu er de blevet lagt med historie og sang kl. 18.30 og sover til ca. 06.30. Men den går ikke længere. Da siderne kom af tremmesengen, begyndte de begge at stå op, kigge ud af vinduet, hive legetøj frem, løbe frem og tilbage mellem sengene og generelt lave ballade. Vores formaninger hjalp ikke meget! Og hele dagen efter er de jo helt hvide i hovedet af træthed og meget irritable.
Vi har et stykke tid tænkt, at hverken Robyn eller Daniel havde så stort et søvnbehov længere. Så vi afkortede Daniels middagslur fra 11/2 time til 1 time og lagde ham i seng kl. 19 og Robyn bliver så lagt kl. 19.30. Jeg synes ikke, at effekten er så god, ...
... Daniel kan sagtens holde sig vågen, indtil Robyn bliver lagt, og så starter det igen. De sover nok ikke før 20-21, hvilket måske ikke lyder så voldsomt, men de vågner alligevel tidligt, kl. 06.30, og de har helt tydeligt ikke sovet nok, de er i dårligt humør og har let til tårer i løbet af dagen. Jeg er en stor tilhænger af en god nats søvn for både børn og voksne!
Derudover tror jeg, at Robyn afprøver en masse ting for tiden. Hun har altid haft søvnproblemer, når hun havde udviklingsspring, helt fra hun var lille, f.eks. kunne hun slet ikke sove, da hun begyndte at kravle. Hun har opdaget, at hun kan gøre ting, uden at de voksne lægger mærke til det, f.eks. har vi taget hende i at stjæle slik i en butik i denne uge. Jeg kan også høre hende hviske til Daniel, efter vi har lagt dem.
Jeg er egentlig overbevist om, at det er en fase, at nyhedens interesse vil stilne af og at de vil finde en rytme. Men jeg er ikke helt sikker på, hvordan vi kommer ud af denne her fase! Lige nu er hele familien trætte.
Lidt baggrund om deres hverdag:
I dagtimerne er Robyn i skole fra 9 til 11.30. To dage om ugen er begge børn hos en dagplejer. Vi gør meget ud af, at de skal udenfor og lege og i det hele taget være aktive, da de ellers slet ikke er til at holde ud ;) De får sjældent slik, da de bliver hyperaktive af sukker, selv den sukker, der er i frugt. De leger fint sammen, men har absolut også uenigheder og kan være jaloux på hinanden.
Jeg håber, at du har nogen gode råd til, hvordan jeg får mere ro over dem, så de kan falde i søvn og få den søvn, de har behov for.
Mange hilsener
Ivana i England
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.