Svar: Rød over penis mm
Kære Eva
Det kunne godt være en svampeinfektion din dreng har fået, da huden er rød og også knopret ... Det er naturligvis også muligt at der er tale om en reaktion på bleerne, men da din dreng ikke har fået nye bleer - I bruger den samme som I plejer, så lyder det lidt usædvanligt, hvis reaktionen pludselig skulle skyldes dette ... du kan dog altid forsøge dig med et andet blemærke, for at se om det skulle gøre en forskel :o)
Jeg synes faktisk du skal få længen til at se på det, hvis det er en svampeinfektion, hvilket børn meget let kan få i bleområdet, så skal han behandles med Brentan. Det hjælper ikke at smøre med Zink, hvis det er svamp han har og jeg ved du tidligere har skrevet til mig, at han havde problemer med rødme på penis.
Svamp i bleområdet ses som røde sammenhængende plamager. Der er ofte også knopper, huden/udslættet virker hævet og der kan være væskende blærer. Det ses både på kønsorganerne, imellem ballerne, omkring endetarmsåbningen og det sidder også nogle gange i hudfolderne i lysken.
Svamp svier ofte og det klør. Der kan komme en hvidlig belægning på slimhinden som minder lidt om hytteost og hos piger, vil der ofte også ...
... være udflåd, som er hvidligt og tykt.
Hos børn ser man ofte en sammenhæng mellem svamp i bleområdet, med at der også er svamp i munden, så prøv også at lægge mærke til om din dreng har hvide belægninger på tungen. Svamp kan godt sidde hele vejen igennem systemet og så skal han naturligvis også behandles der.
Ud over den medicinske behandling som I får hos lægen (recept), så er det vigtigt at jeres dreng ikke tilbydes sukker eller meget søde fødevarer. Sukker er god grobund for svamp. Han skal således ikke have saft, kager eller andet (hvilket han i øvrigt slet ikke behøver få med den alder han har) og bør så vidt muligt drikke vand eller mælk.
Derudover er det rigtig vigtigt at give ham groft brød, gerne mange fibre. Han er stadig ikke så gammel at han mestrer de hele kerner, men I bør give ham brød med højt fiberindhold og holde igen med det meget lyse brød.
Danskvand er også rigtig godt, det har en god pH. Prøv derfor om du kan få ham til at drikke lidt danskvand eller i hvert fald skylle munden i det og giv ham også gerne surmælksprodukt som A38 (3,5%) eller tykmælk.
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej :o) Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

