Brev:
Afviser flasken - mælk nok hos mor?

Hej Helen,
Jeg håber du kan hjælpe, da jeg (desværre) ikke rigtig kan bruge min egen sundhedsplejerske.. det plejer ikke at give et brugbart resultat.
Nu ved jeg jo ikke hvor meget du kan se af min profil, så starter lige fra starten af :o)
Jeg har en datter fra 11. januar - altså 4 måneder. Hun er født 36 +2, og vejede kun 2590g da hun blev født. Hun har altså været et lille nips.
Lige før påske holdt hun op med at sove om dagen - hun sov fint om natten, men om dagen sov hun maks. 20 minutter af gangen, og så ville hun ha mad minimum hver time... når jeg lagde hende til mit bryst faldt hun i søvn efter godt 5 minutter. Hvis jeg så puttede hende, vågnede hun igen efter 20 minutter og var sulten.
Jeg tænkte derfor at hun nok ikke blev mæt, og i samråd med min sundhedsplejerske begyndte jeg at tilbyde hende flaske efter hun var blevet ammet og lige inden hun skulle sove eftermiddagslur (jeg giver NAN1) Første dag SLUGTE hun 100 ml. (så var der ikke mere i flasken) og 2. dag tog hun 140 ml - Hun som som en drøm efterfølgende og blev pludselig en glad lille pige igen - hun tog 900g. på de første 2 uger hun fik flaske!!
Hun begyndte hurtigt at bede om mere mad (mon hun havde opdaget at man ikke skal være sulten) så jeg var i løbet af påsken oppe på 3-4 flasker i døgnet - stadig som dessert efter en amning. Hun spiste et sted mellem 110 og 165 ml.
Jeg tilbyder hende nu flaske efter hver amning, undtagen sen eftermiddag hvor jeg blot ammer hende oftere og så nøjes med flaske inden hun skal puttes ved 20-21 tiden.
Mit problem er nu, at hun er begyndt at afvise hendes flaske. Jeg har forsøgt med en sut med større hul i, men det er ikke der problemet ligger.
I den sidste uge har hun ikke ville have supplerende ...
... flaske om natten, og det har været ok - hun kan efter en natamning godt sove ca. 3 timer igen. (første stræk om natten er som regel på 5-7 timer hvis hun har taget sin flaske).
Problemet er mere om dagen, hvor jeg ofte kun kan lokke 20-60 ml. i hende - hvad enten jeg ammer først eller venter til bagefter amning med at tilbyde flaske. Derefter afviser hun flasken, græder og vender sit hoved mod mit bryst - også selvom hun bliver ammet først. Hun kan temmelig hurtigt tømme mit bryst, og så bliver hun igen ked af det. Jeg tror desværre ikke hun bliver rigtig mæt, for selvom jeg måske har fået mere mælk, så kan hun ikke sove mere end en times tid, hvis hun ikke spiser særlig meget flaske.
Det skal siges, at jeg tror jeg har fået mere mælk den sidste måneds tid, da det igen er begyndt at løbe når jeg bader (der har været en lang periode hvor det ikke gjorde det), eller hvis hun spiser af det ene bryst så kan det andet godt løbe lidt.
Jeg er i tvivl om hvad jeg skal stille op - jeg kan jo ikke tvinge mad i den lille dame hvis hun ikke vil ha det, og jeg bliver frustreret over at jeg ikke kan give hende alt det bryst hun beder om.
Og så bare lige for at gøre historien komplet, ja så er der selvfølgelig formiddage hvor hun tager 3 timer selvom hun ikke har spist flaske....
Hvad tænker du? Kan det være jeg skal skifte mærke på erstatningen? Er det helt normalt at afvise mad i en periode eller hvordan skal jeg gribe situationen an.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
:o) Louise
Ps. Jeg giver som sagt NAN1 - og selvom hun lige er fyldt 4 måneder bruger jeg stadig den samme erstatning. Min tanke er at hun jo reelt kun er svarende til et barn på 3 måneder - er det helt forkert? Burde jeg skifte til NAN2 allerede nu?
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.