Annonce

Annonce

Svar: Søvn og amning - 10 mdr.


14. maj 2009

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Heidi

Det er faktisk helt normalt og alderssvarende at have behov for amning 2 gange når man er 10 måneder gammel. Og netop for at give plads til mere mad om dagen, så vil jeg anbefale dig at du ammer din datter inden hun skal puttes om aftenen og så igen inden midnat, hvor hun lige nu naturligt også vågner op og søger brystet.

I stedet for at kæmpe med hende sen aften, hun bliver ked af det, vækker sin bror osv. så synes jeg altså at du skal lægge hende til og så sørge for at hun spiser godt på det tidspunkt - herefter skal hun så undvære mælk om natten og kan så stå op og starte dagen med en portion grød. At hun ikke længere bliver ammet om natten er altså fra kl. ca 24 og resten af natten (og dagen med), hun ammes nu inden sengetid og igen sen aften.

Mit forslag til en dagsplan ser altså således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand eller sødmælk af kop.

Formiddag 9.30-10: ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller anden frisk frugt, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Formiddagslur

Frokost 12: Rugbrød med forskelligt pålæg, suppleret med rester fra aftensmaden, kogte grøntsager, frikadeller, pastaskruer eller lignende. vand af kop.

Middagslur

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, en lille portion tykmælk med frugtmos, müsli, rugbrødsdrys eller lignende, ½ ...


Annonce

... banan eller anden frisk frugt, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags, vand af kop. Hun kan spise det samme som I andre, retter med hakket kød og sovs er rigtig godt. Der kan fortsat være noget mos og noget i stykker - f.eks. kartofler eller ris moset med sovs og frikadelle i stykker. Vand eller sødmælk af kop.

Suppleres med en godnatgrød inden sengentid, vand eller sødmælk af kop.

Ammes - puttes til natten ca 19.30-20


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Sen aften 23-24: Ammes godt og sover herefter til næste morgen tidlig uden at få mælk.

Så mit råd er altså at du giver hende brystet sen aften og at du siger til dig selv at det at sove igennem betyder at hun herefter sover til næste morgen uden at få mælk ... Det tror jeg måske godt hun vil kunne klare, hvis du i øvrigt følger ovenstående plan for dagen :o)

Når hun bliver omkring 1 år, så vil det være fint at trappe den sene amning ned, så hun bliver ammet mindre og mindre, får mindre og mindre mælk og tilsidst helt kan undvære og til sidst er det så amningen inden putning der forsvinder - tilgengæld kan du bibeholde den så længe I begge synes det er dejligt og rart ...

Jeg håber at ovenstående giver lidt idé om hvad du kan forvente og hvordan I kommer lidt videre, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for alle dine råd og gode svar. Det er altid en utroligt stor hjælp at skrive til dig :-)

Tusind tak fra Camilla - mor til to.


Annonce