Annonce

Annonce

Svar: Madplan og sovevaner


14. maj 2009

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Det lyder som om at din datter sover rigtig fint. Hun har som du skriver en rigtig fin lang nattesøvn og hendes dagslure er derfor naturligt lidt kortere end hos børn, der sover kortere nattesøvn ... Hun lyder til at udvikle sig rigtig godt og lyder ikke ud fra det du fortæller, som en pige der mangler søvn. Du må derfor tro på at hendes søvnbehov er dækket, også selvom hun måske sover lidt mindre end gennemsnittet :o)

Planen for dagen ser også fin ud, men det vil nu være rigtig godt, at du begynder at tilbyde hende mere og mere variation. grovere grødtyper som havregrød og flerkornsgrød og også grøntsagsmos af rigtig mange forskellige slags grøntsager. Hun må få stort set alt: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Det er fint at du også er begyndt med fisk og kylling i grøntsagsmosen, også her må du gerne stille og roligt variere mere og mere. Udgangspunktet bliver mere og mere den mad I andre spiser, indmaden af en frikadelle kan moses ned i grøntsagsmosen lidt tomatsovs kan kommes over osv. Maden begynder altså stille og roligt at smage af ...


Annonce

... mere.

Selvom børn ikke har tænder så kan de også sagtens sidde med lidt brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden og de nyder ofte at putte noget i munden. Netop i 6 måneders alderen kan gummerne godt klø, barnet bliver mere og mere bevidst om at bruge sin mund til forskellige ting og det er vigtigt at imødekomme dette og den udvikling barnet befinder sig i.

Det at bruge sine gummer, tygge og gnaske i noget gør at barnet får øvet sig mundmotorisk. Samtidig lærer barnet at det man putter i munden kan smage forskelligt og netop det at motivere barnet, give barnet lyst til at smage og undersøge med munden er vigtigt i forhold til lysten til at spise skemad.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Agurk skulle i øvrigt efter sigende indeholde nogle stoffer som kan virke lidt lokalbedøvende på gummerne, når tænderne begynder at irritere lidt... Så en agurkeskive sat på den ene tommelfinger er ofte et hit.

Derudover kan du give hende ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden, gumle på, opbløde med spyt osv. Det vil være rigtig dejligt for hende at få lidt i hånden, når hun tilbydes skemad. Det kan f.eks. også være blødere frugtstykker, som en appelsinbåd, en båd fra en blomme, fersken eller lignende. Pas på med f.eks. æble, som let knækker og kan sætte sig fast i halsen og husk altid at have hende under opsyn, hvis hun får noget i hånden at gumle på :o)

Husk også jerntilskud dagligt her fra 6 måneders alderen :o)

Fortsat held og lykke med hende, håber du hermed er hjulpet videre på vej :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex

Ultralydsscanning - gravid

Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.

Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for dit svar. Det var lige hvad jeg havde brug for!

Tak fra Emmas (18 måneder) mor


Annonce