Svar: Spørgsmål om udvikling - 7 mdr.
Kære Tina
Det lyder som om at der er godt styr på maven nu, dejligt.
Med hensyn til motorisk udvikling, så er børn på dette punkt også forskellige, der er dog lidt generelle ting man kan pejle ind efter:
0-3 måneder: Arme og ben strækkes ud, lærer at holde hovedet og kigger på dig, når du pusler, begynder at følge personer og genstande med øjnene, gråden bliver mere og mere nuanceret, smiler bevidst, putter fingre i munden, pludrer mere bevidst og begynder at pludre i dialog, udvikler mere og mere hovedkontrol.
3-6 måneder: Studerer sine fingre og hænder, åbner og lukker hænderne, drejer hovedet bevidst efter lyd, mere og mere hovedkontrol, pludrer til både personer og legetøj, støtter på benene og sidst i perioden gør hoppebevægelser, maveliggende kommer barnet mere og mere op i strakt arm og begynder herfra at trille fra mave til ryg. Griber med hænderne, skifter sidst i perioden fra hånd til hånd, begynder sidst i perioden at få fat i egne tæer og triller herfra fra ryg til mave.
6-9 måneder: Sidder kortvarigt uden støtte på mors skød eller i høj stol, sidder i starten lidt foroverbøjet, men retter sig gradvist mere op og sidder sidst i perioden uden støtte og sidder rank. I maveliggende drejer barnet om sin egen akse, triller bevidst fra mave til ryg, betragter legetøj, putter i munden og banker det i bordet, forsøger at krybe ...
... og får sig ofte skubbet baglæns i stedet for fremad, reagerer på kendte personer og bliver mere og mere tilbageholdende overfor fremmede personer, pludrelydende bliver mere og mere varierede og barnet vil sidst i perioden pludre i stavelser som ma-ma, og da-da, står med strakte ben.
9-12 måneder: Kommer op i kravlestilling og står og rokker, begynder at kravle, trække sig op til stående stilling og har i begyndelsen svært ved selv at komme ned igen, begynder at gå lidt rundt ved ting, bruger pincet-greb, efterligner små ord som hej, eller siger mam for "Mad", "Jeg er sulten" eller lignende. Barnet viser tydeligt med sit kropssprog, hvad det gerne vil - f.eks. strækker armene frem for "tag mig op". Barnet kender sit eget navn og begynder at kigge efter mor/far, hvis man spørger "hvor er mor?" og begynder således sidst i perioden at forstå en lille besked.
Som du kan se ud af ovenstående så lyder det som om at Marcus er rigtig fint med og udvikler sig helt alderssvarende. Det er super godt at I svinger ham, tumler med ham, vugger ham, gynger ham osv. Det er rigtig godt for hans motoriske udvikling og det skal I endelig blive ved med. Du kan låne bøger eller købe bøger om børn og stimulation, udvikling, babygymnastik osv.
Jeg håber at ovenstående svar giver dit lidt idé om hvad man kan forvente :o)
Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine

