Brev:
Søvnudfordringer

Hej Helen.
Så fik jeg endelig meldt mig ind, så jeg kan nyde godt af dine gode råd på babyfronten :-)
Jeg fik for ca. en måned siden min anden datter ved planlagt kejsersnit - 1 uge før termin. Hun vejede godt 4 kg og 54 cm lang ved fødslen.
Hun var supernem på alle fronter de første 3 uger - og nu er udfordringerne så kommet....
Hun får flaske - både udmalket og mme - og spiser godt og tager på som forventet. Hun har indtil nu overgivet sig til søvnen helt af sig selv. Når hun har vist træthedstegn har vi kunnet putte hende i liften - hvorefter hun har overgivet sig til søvnen og sovet i lange gode stræk indtil næste måltid.
Det har nu ændret sig dramatisk. Hun er stadigvæk forholdsvis nem at putte i dagtimerne, hvor hun enten sover i sin lift indendøre eller i barnevognen på tur. Der er endnu intet mønster i hvormange lure hun tager i løbet af dagen, dog er hun sjældent vågen i mere end 1 1/2 time ad gangen.
Det er aftenen der er det STORE problem. Efter aftensmadstid begynder hun at udvise stor uro, hvor hun tydeligvis er træt - men ikke kan finde roen til søvn. Hun græder let - og kommer hurtigt op i det "røde felt". Hun "klatspiser" og når vi forsøger at putte hende i liften skriger hun vildt og inderligt. Samtidig vil hun heller ikke overgive sig til søvnen i faderens eller mine arme - når hun er ved at døse hen - begynder hun at græde og er motorisk ...
... voldsomt urolig.
Vi har forsøgt at svøbe hende - uden held - det virker til at irritere hende mere end det gør noget godt. Ikke desto mindre er det også hendes fysiske uro der lader til at forstyrre søvnen. Hun vrider sig som en ål - og spjætter med arme og ben.
Som timerne går med dette mønster bliver hun mere og mere overtræt - hvilket jo ikke gør situationen bedre.
Vi har naturligvis tjekket at hun ikke er sulten og at hun har tør ble.
En lille barnevognstur er også forsøgt - hvilket blot gør at hun vågner helt op og "hygger sig" i stedet for at sove..
Det er ikke min fornemmelse at hun har ondt - da hun sagtens kan trøstes/ afledes og hun ikke vrider sig under gråden. Hun græder, når øjnene er lige ved at lukke i.
Vi har fået hende tjekket af både læge og div. alternative behandlere - blot for en sikkerhedsskyld. Hun er i tiptop form siger lægen. Den alternative behandler har rettet hendes nakke, der var spændt efter kejsersnittet. Samtidig har hun fået zoneterapi præventivt for at afhjælpe eventuelle tarmproblemer. Hun får "Infant´s Blend" som tilskud i 2 flasker dagligt.
Hvad kan dette pludseligt opståede soveproblem skyldes ?
Er det normalt - og kan vi se frem til at det snart ændres ? - Det tærer nemlig enormt på kræfterne.
Hvad kan vi gøre for at afhjælpe - så hun kan finde ro ?
Ser frem til dit svar - på forhånd tak :- )
Med venlig hilsen
A
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.