Annonce

Annonce

Svar: Han vågner om natten og er nærmest hysterisk


16. maj 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Jannie

Det er meget normalt at børn i 2-3 års alderen vågner med gråd om natten og at de søger deres forældre. Det handler ofte om at de i den alder har behov for ekstra tryghed og nærhed, de drømmer mere, oplever flere ting som skal bearbejdes i drømme og her spiller det at være blevet storebror naturligt også ind.

Børn bliver i forskellige aldre, bange for forskellige ting. I 2-3 års alderen er børn ofte bange for mørke, bange for små dyr og lignende. I 4-5 års alderen bliver barnet ofte bange for "onde og skrappe" mennesker. De er f.eks. bange for indbrudstyve, bange for at komme til skade, bange for at blive kidnappet og denne frygt kan børn sagtens bibeholde op i 7 års alderen. Omkring 6 års alderen begynder mange børn at blive bange for overnaturlige væsener, - en frygt for uhyrer, spøgelser, hekse, mumier, vampyrer osv. Det kan være vigtigt at tjekke under sengen for at sikre at værelset er helt 'monsterfrit'...

Jeg nævner dette fordi I skal vide, at børn helt naturligt igennem deres udvikling vil være bange og derfor søge forældrenes soveværelse om natten. Jeres dreng søger jer, fordi han lige nu er inde i en fase, hvor han har behov for den ekstra tryghed og nærhed og jeg mener det er vigtigt at lytte til dette og give ham det, han lige nu viser behov for.

Det handler ikke om at han skal sove hos jer, men ...


Annonce

... om at han skal føle sig tryg og det slår mig, at jeres dreng fortsat ligger i tremmeseng. Du skriver "han kan kravle over sine tremmer og så står han op og leger..". Jeg tænker at han skal have en åben seng nu, det er tiden, fordi han kravler ud af sin seng, rent sikkerhedsmæssigt er det fornuftigt at skifte, men også i forhold til tryghed og nærhed.

Og så skal I prioritere at bruge lidt tid hos ham om aftenen, sidde på sengekanten, læse en historie, tale med ham om dagen der er gået, ting der er sket, hvad han har lavet, hvem han har leget med - både de gode og de mindre gode ting. Tal med ham og hjælp ham på den måde med at få bearbejdet dagens oplevelser så han ikke drømmer helt så voldsomt. Han skal være sikker på at I er der for ham, selvom lillesøster er kommet til.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Derudover skal I naturligvis medtænke øreproblemer og lignende, hvilket I også har gjort og så skal I overveje om han sover for meget om dagen. Der er naturligvis forskel på om han vågner om natten med gråd og uro, fordi han drømmer og falder til ro og sover videre, når han trøstes - eller om han vågner om natten og begynder at lege, fordi han ikke kan sove mere. Han har sandsynligvis ikke behov for at sove mere end 1-1½ time i løbet af dagen, så måske dagsluren skal afkortes lidt ...

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex

Æbler og æblemos

Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.

Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce