Svar: MME når ingen komælk?
Hej med dig
Der er mange meninger om mælk og det har især det sidste år jævnligt været oppe i medierne, hvorvidt man skulle have komælk eller ej ..
I følge Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen, så er det vigtigt at barnet spiser mad som den øvrige familie, altså vi prioriterer at vi i Danmark så vidt muligt spiser samme mad - det du også har læst :o) Men derudover så anbefales det at man bruger mælk som en del af den almindelige kost og især giver børn mælk, fordi mælk indeholder rigtig mange forskellige vitaminer og mineraler og derudover har protein af høj kvalitet. For små børn er mælk desuden en vigtig energikilde.
Ved at give sit barn mælk, så sikrer man sig på en forholdsvis let måde, at barnet får et godt indtag af vitaminer, mineraler og protein. Man kan godt sikre barnet kalk, vitaminer, protein osv. på anden vis, men det er faktisk ikke så let, det kræver at barnet spiser meget varieret, spiser masser af de grovere grøntsager, kød, fisk, bønner, linser osv. Ved at give barnet ½ liter mælk dagligt har man på en meget let måde, fået givet barnet et vigtigt indhold af netop vitaminer, kalk og protein.
Derfor anbefales det også at man til børn med mælkeallergi, altså børn som ikke tåler mælk, tilbyder speciel modermælkserstatning - dette faktisk helt op i 3 års alderen - netop for at give barnet de vigtige næringsstoffer, som ellers kan være svære at få.
Hvis man ikke ammer, så vil det være rigtig godt at give barnet modermælkserstatning til det er 1 år. Modermælkserstatning er det bedste alternativ til modermælk. Hvis man ammer, så behøver man dog ikke give modermælkserstatning, så kan barnet fint få vand af kop og sødmælk ...
... kan så indgå i madlavningen på almindeligvis. Det vil sige i form af drikkemælk af kop, en portion tykmælk, lidt sovs osv.
Da I har valgt ikke at bruge mælk i grød om morgenen og gerne vil vente med at introducere mælk af kop til jeres datter bliver 1 år, så tænker jeg at det vil være rigtig godt, hvis du ikke trapper for hurtigt ned med amningerne. Det vil være rigtig fint, hvis du ammer 3 gange dagligt den næste månedstid til halvanden og frem mod 1 års alderen kan du så nedsætte amningerne til 2 gange dagligt, så du på den måde sikrer din datter mælken fra dig.
Det vil derudover være fint at I tilbyder hende lidt tykmælk, neutral yoghurt eller lignende, som I også er begyndt på, ligesom hun også kan få lidt ost, sovs eller hvad I andre nu spiser.
Hendes mad bør fortsat energiberiges med ekstra fedtstof. Derfor anbefales det at I tilsætter en tsk. fedt i havregrøden, bruger smør eller et blandingsprodukt på hendes brød osv. Ligesom hun til aften bør få lidt sovs på sine grøntsager. Derudover er det vigtigt at sikre hende fedtstof naturligt via maden - her tænker jeg især på at hun dagligt bør få fisk. Fisk indeholder essentielle fedtsyrer som er meget vigtige for hendes udvikling - både udviklingen af centralnervesystemet, den kognitive udvikling (hukommelse f.eks.), synet osv.
Så fedtstof og mælk er vigtigt for børn og med den alder jeres datter har nu, så anbefales det at hun får ca ½ liter mælk dagligt. Det svarer sandsynligvis til at du ammer hende 2 gange dagligt og supplere med lidt yoghurt, ost, sovs osv.
Jeg håber ovenstående er svar nok på dit spørgsmål og at du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre