Annonce

Annonce

Brev:

Fødselsdepression og hvad så nu...?


16. maj 2009

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Fødselsdepression og hvad så nu...?

Kære Helen ...

Jeg er mor til en dejlig lille pige på knap 9 mdr. Men jeg er i den triste situation, at jeg er ramt af en efterfødselsreaktion, som næsten har varet siden min datters fødsel, formentlig udløst af at jeg tidligere har født en dødfødt pige, men også af, at jeg selv er vokset op i en meget dysfunktionel familie.

Min sundhedesplejerske er informeret om, hvordan jeg har det, jeg har gået i en gruppe for andre kvinder med efterfødselsreaktion og står nu på tærsklen til at skulle igang med lykkepiller ...
Jeg går til psykolog hver 14. dag - og både min allernærmest familie og venner kender til min situation.

Min mand er sød og forstående og min datter elsker ham højt. NÅr han kommer hjem fra arbejde og jeg siger "Nu kommer far!" kravler hun hele vejen ud til ham inde fra stuen med glædesråb. Dog vil hun ikke puttes af ham, hun græder hjerteskærende så snart jeg forlader hendes værelse, så det er mig, der putter hende hver aften.

Motorisk er min lille pige godt med. Hun kravler og rejser sig op ved ting. Desuden pludrer hun, spiser alderssvarende mad, er nysgerrig etc. Sundhedsplejersken har ikke noteret noget usædvanligt.

Essensen af min depression er, at jeg ind i mellem bliver fuldkommen låst i mine følelser for min datter ..
Det er en ond cirkel af angst, hvor jeg først begynder at se tegn på, at hun ikke har det godt.. Så bliver jeg grebet af panik og angst for, at jeg ikke gør det godt nok, og at hun tager skade af, at jeg som mor mangler gode ...


Annonce

... eksempler fra min egen barndom - eller at hun allerede har taget skade af min langvarige depressive tilstand.

Jeg bliver dernæst så angst at jeg kun kan få øje på alle de ting ved hende, der tyder i den retning.. F.eks. at hun ofte enten er meget mere højrøstet eller græder mere end de andre babyer, når vi er sammen med andre mødre og deres børn.. Eller at hun som den eneste ikke vil dykke, når vi er til babysvømning, men istedet panisk klamrer sig til mig, imens de andres børn boltrer sig lystigt i vandet.. Eller at jeg er sådan en elendig mor sammenlignet med de andre forældre. Alle de tanker gør, at jeg handlingslammes og sluttelig slet ikke reagerer relevant på lillepigen, men bliver nødt til at slå over på automatpilot, fordi jeg pludselig bliver i tvivl om alt, hvad jeg gør.

Det er meget, meget væmmeligt, når det sker. Og jeg kan ikke slippe ud af det, før f.eks. min mand kommer hjem og bryder "fortryllelsen" ( Det gør han alene ved det at han er i stand til at møde vores datter og spejle hende relevant. Så har jeg det godt, fordi jeg har "fri" så længe..)

Nu vil jeg høre dig, om du tror, min datter tager varig skade.. Og om der i så fald er måder, jeg kan hjælpe hende efterhånden, som hun vokser op..? Er der noget, man kan gøre for at lette hendes vej gennem livet, nu jeg har gjort hendes spæde start så kompliceret? Jeg håber jo inderligt på, at min depression snart aftager, så jeg kan være den mor for hende, som jeg ønsker mig så brændende.

Kærlig hilsen
Troldbunden mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex

Naturlægemidler - børn

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.

Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".

Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annonce