Svar: Hvor tidligt mad i små stykker?
Kære Stinne
Det er altid vigtigt at have små børn under opsyn, når man giver dem mad i hånden. De får meget hurtigt blødt det op med spyt og får gumlet så meget på det, at de kan få stykker ind i munden og det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt, hvis de får det galt i halsen. Så opsyn er nødvendigt og er stykket for stort til at hun kan kapere det, så må du pille det ud af din datters mund, også selvom hun bliver sur :o)
Det er en god idé at give hende nye stykker, når de gamle er ved at være for bløde og snaskede, netop så hun ikke når dertil, hvor det knækker af og bliver for svært for hende at styre ...
Men når det er sagt, så lyder det jo som om at din datter er ret langt fremme med det mundmotoriske og tygger godt sammen, så hvorfor ikke prøve med lidt små rugbrødshapsere. Det er ikke sikkert at du behøver lægge dem i vand, prøv dig lidt frem. Vælg rugbrød af den fiberholdige men stadig bløde type, brug lidt smør, leverpostej, rognguf eller lignende som pålæg det smører også lidt og prøv så at komme hapserne ind i siden af munden på hende. Ved at putte dem ind i siden, så får hun tygget sammen om det med det samme og det kan gøre det ...
... lidt lettere at finde ud af teknikken :o) Kommer de direkte ind i munden, så kræver det større teknik og brug af tungen til at få maden bearbejdet mellem gummerne og derefter først til svælget, og så er risikoen for fejlsynkning større.
Du kan også godt prøve med lidt kogte blomkål- og broccolibuketter, hvis I får det en aften og hun virker interesseret. Igen hele tiden under opsyn, så du er sikker på at det ikke bliver for voldsomt. De fleste børn er som du selv skriver ca 8 måneder inden de kan finde ud af at tygge - men nogen kan godt før og du må prøve dig lidt frem.
Skemaden er stadig vigtig, hun har brug for den næring, fedt osv. der er i grød og grøntsagsmos og mad i stykker mætter hende ikke nok. Men du må gerne give hende lidt grovere mos og mad som smager af mere, du må gerne give hende mad, som tager udgangspunkt i den mad I spiser, hvis du fornemmer at det vil interessere hende mere. Hun må f.eks. godt få lidt boller i karry (mildt krydret), risotto eller lignende, ligesom hun kan få lidt tomatsovs, millionbøf eller indmaden af en frikadelle moset ned i sin grøntsagsmos.
Så prøv jer frem, hold godt øje med hende, rigtig god appetit:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

