Brev:
Skrigeture og søvnbehov

Hej Helen
Tak for dine tidligere - meget brugbare svar. Jeg skriver denne gang for at spørge til søvnvaner.
Min søn er nu knap 9 måneder gammel. Han spiser fint - får 4 - 5 måltider om dagen (alt efter hvor meget vi kan nå at putte i ham) :o) Han får flaske inden formiddagslur, inden eftermiddagslur, når han puttes til natten og natflaske ved midnats tid. Det fungerer fint. Han har kravlet i en måneds tid nu, og rejst sig op ved møblerne næsten lige så længe.
Han sover to lure om dagen:
Formiddag kl. 9 - 11
Eftermiddag kl. 15 - 17 (eller 16 - 18). Nogle gange sover han i 1½ time, andre gange i 2½ - men i snit 2 timer ad gangen.
Vi spiser aftensmad kl. 19, og kl. 20 starter aftenrutinen med bad, pyjamas, lidt stille musik, flaske og så i seng. På dette tidspunkt er klokken blevet 20.30. Han sover i sin tremmeseng på sit eget værelse.
Det er ikke altid, han falder i søvn med det samme - han leger nogle gange lidt først. Men efter vi har lagt ham ned igen nogle gange, givet sut, putteklud og dyne - så falder han som regel roligt i søvn.
Men i løbet af natten er der gerne ca 1 - 1½ time, hvor han er meget urolig. Han smågræder og klynker og rejser sig op. Nogle gange sover han stadig, og jeg kan nøjes med at give sut, så falder han lidt til ro. Andre er han lys-vågen og har svært ved at falde til ro. Jeg styrter ikke ind til ham med det samme, men lytter, om han selv kan finde søvnen igen. Det kan han sjældent.
Han har før været urolig om natten, men ikke så lang tid i træk. Er det fordi, han sover for meget om dagen? Er han ikke træt nok? Eller er det "bare" fordi han er motorisk urolig - pga sin udvikling? Hvad er egentlig hans søvnbehov i den alder?
Ca. en gang om ugen har han nogle voldsomme skrigeture om natten. Det tager helt op til to timer! Når vi prøver at lade ham blive i sengen, men gå til og fra og hver gang sige shhhh og give ham sutten, synes jeg bare det bliver værre. Så tager jeg ham ...
... op. Han er vågen - men så træt, at han ikke selv kan holde hovedet. Jeg går lidt rundt, synger hans stille godnatsang og tysser på ham. Han falder til ro i et lille minut, hvorefter han skriger igen. Når han er rolig, forsøger jeg at lægge ham, men han begynder straks at skrige igen.
Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal stille op med det. Min mand og jeg er heller ikke helt enige om, hvordan det skal tackles. Han er mere til "godnat og sov godt" metoden end jeg er. Jeg synes, det afhænger af, hvorfor han græder. Han er jo i seperationsfasen. Kan det være derfor.....? Og hvordan tackler man så det, når skrigeturen varer så længe? Han er også (langt om længe) begyndt at få tænder.... Det kan også være derfor - og vælger man så en anden metode?
Han er jo vant til at være sammen med mig hele dagen i løbet af ugen, da jeg barsler og min mand arbejder. Han er selvfølgelig også sammen med sin far, når han kommer hjem fra arbejde, og det er som regel ham, der putter ham.
I weekenderne tager jeg ind imellem ud i løbet af dagen, og han har meget tid med sin far. Han eeeeelsker at være sammen med sin far, han er rigtig sjov at lege med, og de har det rigtig dejligt begge to. Men jeg har lagt mærke til, at skrigeturene ofte er en lørdag eller søndag nat. Kan det have noget med det at gøre - at jeg har været væk? Han lider jo bestemt ikke nogen nød, når han er sammen med sin far!
Han vågner som regel kl. 6 om morgenen. Vi kunne vældig godt tænke os, at han sov lidt længere - men selvom han har været vågen et par timer om natten, vågner han altid på samme tidspunkt. Så er han bare mere træt og morgensur - og skal lægges lidt tidligere til sin morgenlur.
Så altså - ser hans søvnrytme ok ud? Eller skal jeg vække ham, når han sover lur om dagen - vil det give roligere og længere nætter? Og hvad søren stiller jeg op med de skrigeture?
Jeg ser frem til dit svar - og på forhånd tak for hjælpen.
De bedste hilsner fra Kari
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.