Brev:
Spise selv igen, farsyge og hysanfald
Kære Helen
Det er længe siden, vi har haft brug for dig, men nu står vi der igen - denne gang med en ny baby. Vi fik en skøn lille pige for tre uger siden - desværre født 12 uger for tidligt. Det har været tre megahårde uger med op- og især nedture, og vores dreng på 18 mdr. har selvfølgelig også mærket, at vi har været og er påvirkede af situationen.
Vi forsøger at "forklare" så meget, vi nu kan. Vi siger f.eks. stadig godnat og godmorgen til Tilde sammen, som vi gjorde, da hun lå inde i maven (nu "vinker vi bare til hende på hospitalet"), og Thor er også med inde at besøge hende engang imellem og lader til fint at forstå, at det er "hans" baby, der ligger der og sover. Han har håndteret det over al forventning, synes jeg - men hans lettelse var tydeligt stor, da jeg kom hjem igen efter en uges indlæggelse. Han har heldigvis længe været meget farsyg, hvilket jeg ellers ikke har været så begejstret for, men i denne situation viser det sig jo at være meget praktisk.
Vores problem er, at han, så snart han føler utryghed, frustration el. andet, kun vil have sin far. Han er således gået fra at sidde i sin egen stol og spise selv til næsten konsekvent at skulle sidde hos far og hjælpes meget med at spise. Han bliver nemt ked af det og frustreret over, at vi ikke forstår ham og kaster sig enten på gulvet og græder eller smider mad ud over det hele. Det har han ALDRIG gjort før. Jeg ved, at det kan være alderen, men det er påfaldende, at hans hysanfald er startet i forbindelse med min indlæggelse og alle vores bekymringer.
Vi har naturligvis været nødt til at få ham passet mere end før (hvor han stort set aldrig har været passet udover i vuggestuen, som han elsker), men altid hos og af folk, han kender, og er glad for. Vi bruger stadig rigtig meget tid sammen med ham og gør hvad vi kan for, at han ikke skal blive for mærket af situationen, og at alt er så "normalt" som muligt.
Men det ville nu være skønt, hvis jeg kunne få lov at komme mere ...
... til, hvis han kunne komme tilbage til at spise selv i egen stol, og hvis han ikke blev så dybt ulykkelig med jævne mellemrum.
Frustrationen over ikke at blive forstået har vi hidtil undgået, formentlig takket være babytegnsprog. Han har altid kommunikeret supergodt og ja - fået det han ville, medmindre der var god grund til at sige nej. For vi holder på, at der skal være en grund til et nej, men så er det også nej!
Jeg forsøger at have så meget kontakt med ham som muligt - det er primært mig, der putter f.eks., men efter et kejsersnit er der jo stadig nogle uger, hvor jeg ikke må løfte ham, derfor er jeg også meget afhængig af, at hans far er tilstede, og eftersom han stort set altid er det, kalder Thor selvfølgelig på ham. Når det virkelig gælder, f.eks. som i går, hvor han havde ondt i tænderne, skal mor dog ikke vige fra hans side!
Nå, det var en meget lang smøre, men jeg syntes, det var nødvendigt at beskrive vores situation, for vi er nødt til at håndtere hans "problemer" lidt anderledes pga. Tildes fødsel, indlæggelse og den måde, det kan påvirke ham på - både nu og senere, hvor vi forhåbentlig får en dejligt sund baby hjem.
Spørgsmålet er altså - hvordan får vi Thor tilbage på rette spor mht. spisesituationen, så far kan få lidt mere frie hænder (f.eks. til selv at få noget at spise!) - og hysterianfaldene? Jeg er ikke tilhænger af bare at lade dem hysse færdigt, for han føler sig tydeligvis dybt ulykkelig og alene. Vi plejer at blive ved ham, nusse ham på ryggen og sige, at vi godt kan forstå, det og det er træls - og ofte aflede hans opmærksomhed, og som regel virker det efter forholdsvis kort tid.
Hvad kan vi ellers gøre, for at han ikke skal føle sig forladt af far, hvis han ikke lige kan komme og tage ham (bliver jo nok noget sværere altid at stå til rådighed, når Tilde kommer hjem)? Er der andet, det ville være smart for os at vide i vores situation?
På forhånd tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
Tina, Claus, Thor og Tilde
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire