Annonce

Annonce

Svar: Sove - 5 mdr.


19. maj 2009

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Det lyder som om at din dreng har behov for lidt mere mad og at det vil være rigtig godt, hvis du kan få ham til at spise og drikke mere i løbet af dagen, så han ikke behøver efterspørge det om natten.

Han har en alder nu, hvor han meget let lader sig forstyrre, han bliver optaget af andre ting, følger med i hvad der sker omkring jer osv. Det er rigtig dejligt, men det betyder ofte også at han måske ikke får spist helt hvad han har behov for om dagen, han slipper ligesom for hurtigt og lader sig nøjes med mindre og om natten skal han så indhente det forsømte.

Prøv derfor om du kan holde ham lidt til brystet og få ham til at tage rigtig godt fra, meget gerne amme ham fra begge sider imellem hver lur, så du er sikker på at han har fået nok mælk.

Derudover vil det være rigtig godt at forsætte med skemad to gange dagligt, du kan her også overveje at øge ham til 3 måltider dagligt - måske han godt kan kapere det, han har jo været igang med skemaden lidt tid nu .. :o)

Så en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre. Nogle børn har behov for en lille amning igen inden de står op og dagen begynder og det er helt okay.

Morgen 8: Grød, evt. med frugtmos, vand af kop..

Formiddag 9.30-10: Ammes godt, skal spise effektivt, så du er sikker på at han har fået mælk nok, læg evt. en skiftning ind mellem amning fra venstre og højre side, for at være sikker på at han har spist, hvad han har behov for.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Grød af en anden slags, igen evt. med frugtmos som topping eller begynd med lidt grøntsagsmos (mod fra glas ...


Annonce

... eller rester fra aftensmaden), vand af kop.

Ammes igen effektivt, igen evt. med skiftning imellem, så du er sikker på at han får mælk nok i løbet af dagen. Puttes herefter til lur, klokken er her ca 13 - tidspunktet afhænger dog af hvor lang en formiddagslur han tager.

Eftermiddag 16: Ammes igen rigtig godt

Powernapper måske 20-30 minutter

Aften 18: Grøntsagsmos, udgangspunktet er de grøntsager I andre spiser til aften - moses med kogevandet, mme, smørklat - så det energiberiges ekstra. Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Ammes igen rigtig godt, meget gerne fra begge bryster og puttes herefter til natten ca kl. 20, tidspunktet afhænger igen af hvorvidt han har sovet powernap eftermiddag og hvor lang den har været, hvor sent den ligger.

Sen aften 23-24: Ammes igen rigtig godt og begynder måske herefter at kunne sove til næste morgen tidlig uden mælk. De fleste børn er dog 6 måneder inden de kan undvære mælkemåltidet kl. 03 ...

Der er som du er inden på lidt problematik omkring det at du ammer din dreng i din seng og flytter ham efterfølgende. På sigt er det vigtigt at han lærer at falde i søvn, der hvor du ønsker han skal sove hele natten. Det er vigtigt at han forbinder sin seng med at sove - ellers kan du risikere at han begynder at vågne hele natten fordi han er faldet i søvn et andet sted, vågner op og naturligt bliver utryg. Men hvis det ikke er lige nu I skal tage den kamp, så er det naturligvis okay, men tænk over det :o)

Jeg håber min plan for dagen hjælper lidt videre og giver lidt overblik så I stille og roligt kan komme videre og få lidt mere sammenhængende nattesøvn.

Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce