Brev:
Søvnudfordringer part 2

Hej igen.
Foreløbig tak for svar på mit første spørgsmål vedr. min datters søvn. Tror du har helt ret i, at ulvetimen spiller en stor rolle i søvnudfordringerne.
Her er part 2 i forløbet...
Min datter er nu 5 uger gammel (5500 g og 60 cm) - og er begyndt at have længere vågne perioder - både om dagen og om aftenen. Der er stadigvæk ingen rytme i hvornår hun sover. Vi har dog bemærket, at hun den sidste uges tid er begyndt at "powernappe" i løbet af dagen i stedet for at tage sine lange træk på 2-3 timer.
Aftenuroen/ ulvetimen er der stadigvæk - dog er den formindsket og hun tager sig som regel en lang lur ved 1930-tiden. Uroen står på i ca. 1- 1 1/2 time.
Hun "går i seng" ved 2300- 2330-tiden og vågner 1-2 gange i løbet af natten, hvor hun får flaske og sover videre uden de store problemer.
Når vi putter hende i "ulvetimen" har hun voldsom fysisk uro - dvs. arme og ben kører frem og tilbage og hovedet virrer fra side til side. Samtidig grynter hun som en lille gris :-) Min fornemmelse er, at denne fysiske uro også irriterer hende - og forhindrer hende i at falde til ro om aftenen. Som tidligere skrevet går hun helt amok, hvis vi forsøger at svøbe hende stramt. Selv efter hun er faldet i søvn - er hun stadigvæk fysisk urolig og "gir sig" mange gange i op til en halv time efter putning.
Det skal også tilføjes, at hun også er meget motorisk aktiv i løbet af dagen når hun er vågen. Hun ligger sjældent stille og er en meget robust og stærk pige, der bruger kroppen konstant.
Jeg har derfor yderligere spørgsmål...
Har du nogle ...
... ideer til at hjælpe hende med at få ro på den lille urolige krop om aftenen ? - svøbe virker ikke - og hun bryder sig heller ikke om slyngen.
Du foreslår, at vi går afsides med hende for at skærme om aftenen - men er det ikke en bjørnetjeneste at vænne hende til, at der skal være fuldstændig stilhed, når hun skal sove ? Hun sov jo fint i støj og larm for bare 2 uger siden. Ja faktisk virkede det beroligende på hende.
Samtidig er det svært og urimeligt at tysse på storesøster, hver gang lillesøster skal sove. Samtidig har jeg flere aftener, hvor jeg er alene med begge piger, hvilket betyder, at jeg ikke kan lukke mig inde på soveværelset med lillesøster i længere tid.
Hvor gammel skal hun være, før vi kan finde en form for rytme i hendes søvn - således, at vi kan putte på samme tidspunkt om aftenen - og således indføre de samme aftenritualer.
Er det ok at vi stadigvæk vugger hende i søvn i vores arme i ulvetimen - det lader til at det giver tryghed og ro, men vi tænker på, om det også bliver en "dårlig vane". Vi ønsker jo ikke på sigt at sidde med et barn på 10 kg og vugge det i søvn hver aften :-)
Er det normalt, at hun nu powernapper i løbet af dagen ? Hun er nemlig ikke frisk, når hun vågner efter 1/2 time. Hvordan kan vi hjælpe hende videre i søvnen, så hun får de gode sammenhængende timer.
Tror det var slutningen på disse "udfordringer" vi arbejder med for tiden. Vi har lykkeligt glemt disse strabadser fra storesøsters spædbarnstid - derfor alle disse tanker og spørgsmål.
Ser frem til dit svar part 2
Med venlig hilsen
A
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.