Annonce

Annonce

Svar: Dårlig til at sutte og flyve med småbørn


20. maj 2009

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej.

Det er svært for mig at sige, hvorfor din dreng har svært ved at sutte generelt. Du fortæller at det er svært for ham både på bryst, sut og flaske og det kan skyldes flere forskellige ting, hvor man er nød til at se ham og se hvad der sker, for at vurdere, hvad der er tale om.

Hos mange børn skyldes sutteproblemer, at de har for kort og for stramt tungebånd. Det forhindrer ham i at strække tungen ud og svøbe rigtigt om bryst eller flaske, når han skal spise. Stramt, kort tungebånd ser man ved at barnets tungespids er hjerteformet eller kløvet, når barnet forsøger at strække tungen ud af munden og tungens bevægelighed er begrænset.

Når barnet ammer (eller for den sags skyld sutter på en flaskesut), så skal barnets tunge svøbe sig omkring brystvorten, underkæben løftes og den forreste del af tungen bevæges op, så mælken tømmes ud af brystet. Derefter laver barnet en bølgebevægelse med tungen bagud i munden og op mod ganen og komprimerer derved mælkegangene. Tungen bevæges derefter ned igen, og det negative tryk i barnets mund stiger markant.

Det er kombinationen af tungens mekaniske malkning af brystet og det vakuum, der dannes i munden, når tungen bevæger sig ned, der gør at mælken tømmes ud af mælkekirtlerne. Hvis barnet ikke kan bruge sin tunge optimalt, så vil barnet altså generelt have svært ved at spise - og det gælder både børn som ammes og børn der får flaske.

Der er lavet undersøgelser som viser, at børn med stramt, kort tungebånd har svært ved at spise effektivt, de har problemer med at stimulere mælkeproduktionen, de falder ofte i søvn af udmattelse ved brystet - uden at de har fået mad nok, de er tydeligt stadig sultne, selvom de ammes og problemerne skyldes altså at de ikke kan spise effektivt med korrekt teknik. Når barnet ikke danner nok ...


Annonce

... vacuum, når det spiser, så vil mælkeproduktionen ikke blive stimuleret tilstrækkeligt og barnet vil ikke få nok mælk.

Kort stramt tungebånd kan vurderes af en øre-næse-halslæge og man kan klippe tungebåndet, hvis det skønnes nødvendigt. Med den alder din dreng har, må man vurdere, hvorvidt det er relevant - spise mælk nok skal han dog kunne, men netop fordi han er 3 måneder nu, så burde han stille og roligt få flere og flere kræfter og vil således godt kunne svøbe og spise bedre og bedre ...

Når I skal flyve, så er det rigtigt at man især under landing kan hjælpe barnet med at udligne trykket i ørerne ved at lægge det til brystet eller give det en flaske. Hvis barnet sover, behøver man dog ikke vække det for at lægge det til, så lader man bare barnet sove. Men ellers er det en god idé, at få barnet til at drikke lidt.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Du må i flyet forsøge med både bryst og flaske, men ellers kan du også give ham lidt mælk eller måske kogt vand på en ske, så han får lidt indenbords og synker - lige der, hvor I skal lande. Du kan give ham lidt sukkervand, det virker smertestillende og beroliger lidt, blandingsforholdet er 1 tsk. sukker i 100ml kogt vand. Han skal naturligvis ikke have dette i stedet for mælk, da der ingen næring er i, men hvis han er rigtigt ked af det, har ondt i ørerne og det stresser jer og de andre passagerer i flyet at han græder hjerteskærende, så kan det være en løsning. Du kan også give ham lidt vand eller mælk (modermælkserstatning) på en engangssprøjte og så dryppe det i munden på ham, evt. sammen med sutten, så han også sutter lidt ...

Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, det vil da være synd at aflyse jeres rejse fordi du er bange for ikke at kunne få din dreng til at sutte lidt under landing ... :o)

Fortsat held og lykke, fortsat god weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex

Episiotomi - Epis

Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.

Der findes to typer af Episiotomi:

1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce