Svar: Flaske om natten - 8 mdr.
Kære Lisa
Det vil normalt være sådan at børn i 8-9 måneders alderen har behov for 3 flasker dagligt og de vil ligge mest hensigtsmæssigt aften, sen aften og tidlig morgen. Det er netop hensigtsmæssigt fordi et indtag af mælk her, levner bedre plads til den rigtige mad i løbet af dagen - derfor er det normalt flaskerne om dagen som fjernes først.
Omkring 10 måneders alderen vil de fleste børn kunne nøjes med 2 flasker dagligt og man lægger dem ofte aften og sen aften eller aften og så i løbet af natten/tidlig morgen, hvor barnet vågner og melder sig selv. Det vil sige at man f.eks. giver en flaske kl. ca 20 og så igen kl. 03/04, hvorefter barnet sover til næste morgen tidlig og står op og starter med grød. Barnet kan også få flaske omkring kl. 20 igen omkring midnat og så sove sammenhængende til næste morgen tidlig, hvor barnet så får grød.
At Gustav således har behov for flaske sen aften og tidlig morgen er således helt normalt for hans alder, udvikling, mælkebehov osv.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Formiddagslur - hvis han har sprunget morgenflasken over, så vil det være fint at give ham flasken inden formiddagsluren, men ellers skal han ikke have flaske om dagen.
Frokost 11.30-12: Bondebrød med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg, små stykker ...
... frikadelle, godt kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg osv. Evt. suppleret med grøntsagsmos, vand af kop.
Puttes til middagslur ca 13.30 som nu og flasken begynder ofte at kunne blive sprunget over.
Eftermiddag 16: Tilbydes ½ bolle med smør, ost, frugtmos, frisk frugt, vand af kop. Kan også så småt begynde at få lidt tykmælk med frugtmos, revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Skal have både moset mad og mad i stykker, kartofler kan moses med sovs og små stykker frikadelle kan gives ved siden af, pastaskruer, kartoffelbåde, kogte grøntsager osv. i hånden - præcis som I er begyndt på, suppl. med mos. Vand af kop.
Mange familier indfører en godnatgrød i denne alder, så man er sikker på at barnet er fyldt godt op til natten.
Flaske og puttes til natten ca kl. 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og sover til næste morgen tidlig uden at få mælk.
Hvis jeres dreng er glad for flasken med modermælkserstatning så synes jeg ikke der er grund til at give ham vælling, så tænker jeg, at I i stedet skal prøve at få lidt ekstra grød, brød, mos osv. i ham - og generelt dagen igennem og ikke kun om aftenen :o)
Uroen om natten hænger dog også meget sammen med hans alder og skyldes ikke manglende mad, det er fordi der sker så meget med ham lige nu, at han sover mere uroligt.
Jeg håber mine tanker og plan for dagen hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder

