Brev:
Forvirret barn

Kære Helen
Jeg er mor til en dejlig lille dreng på nu ca 4 1/2 mdr. Han er ca 66 cm og vejer 7,2 kg (3950 ved fødsel).
De første 2 måneder af hans liv græd han en del, specielt om aftenen. Vi startede på mylicon og straks faldt der meget mere ro over ham og vi kunne få godt gang i en rigtig god rytme. Indtil for ca 2 uger siden, så hans rytme ca. ud på følgende måde:
6.30 - 7.00 vågner, lille tår og hygger en halv times tid i sengen sammen med mor (og far).
7.30 - 8.00 pusler/leger
8.00 - 8.30 spiser (ammes)
8.30 - 10.30 formiddags lur
10.30 - 11.00 hygger
11.00 - 11.30 spiser (ammes)
11.30 - 12.00 pusler/leger
12.00 - 14.00 middagslur
14.00 - 14.30 hygger
14.30 - 15.00 spiser (ammes)
15.00 - 15.30 pusler/leger
15.30 - 16.30 lille lur
16.30 - 17.30 lille måltid (ammes)
17.30 - 18.30 hygger/leger
18.30 - 19.00 pusler/bader
19.00 - 19.30 spiser (flaske)
19.30 - 20.00 aftenhygge
20.00 puttes, det tager sjældent ret meget mere end 15 min (sover stadig i vugge inde hos os)
ca 4.00 vågner, ammes og sover videre hos mor og far til ca. kl 6.30
Denne rytme har kørt næsten uden slinger i valsen de sidste 2 måneder indtil for ca 2 uger siden. Pludselig begynder han at sove mere uroligt om natten, hans første træk bliver kortere og kortere, nogle gange ...
... skal han op flere gange om natten og et par gange har han været lysvågen allerede kl 5.00.
Han er begyndt at vise tegn på irriterede gummer og vi er derfor begyndt at massere hans gummer med gummedråber ca 4 gange i døgnet.
Han får 1 - 1 1/2 flasker mme om aftenen, alt efter hvor meget mælk jeg har. Han tager ca 180 ml i ved den første flaske.
Vi begyndte for ca 1 uge siden at give ham vælling i flaske efter han har fået en lille tår ved mig, efter den sidste lur.
Vi har også tilbudt ham lidt smagsprøver på ske i form af grød(rugmel med lidt most banan), hvilket han har virket okay tilfreds med. Vi startede lige så stille, da han i et stykke tid har virket meget interesseret i vores mad, smasker og savler meget. Det er dog stadig kun begrænset til smagsprøver.
De sidste 3 dage er der så sket yderligere en ændring, han er begyndt at afvise flasken og græder så snart han får sutteflasken til munden, han vil overhovedet ikke sutte på den en eneste gang. Han vil kun accepterer mit bryst, selvom det virker tomt, men det er det eneste, der kan berolige ham.
Han sover stadig fint om dagen og er ellers en glad og aktiv dreng.
Har du noget bud på, hvad det er vores søn prøver at fortælle os?
Tak for en god brevkasse, der tit har været til stor gavn.
Venlig Hilsen
Forvirret far, mor og søn
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.