Annonce

Annonce

Svar: Min pige vil ikke spise - 4 mdr.


23. maj 2009

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære førstegangs forældre

Jeg kan ikke ud af jeres brev se hvordan jeres datter generelt trives, tager på, udvikler sig osv. I skriver at hun i en længere periode på ca 6 uger har nægtet at spise sin mælk - det lyder som noget I skal drøfte med lægen, det er meget vigtigt at hun får sin mælk, ellers går det ud over hendes trivsel.

Så I skal altså have lægen ind over, I skal have lægen til at vurdere jeres datter, hvad der sker og så skal lægen give jer et minimum indtag for jeres datter og der skal lægges en plan for, hvad der skal ske, hvis hun ikke indtager det pågældende antal ml. dagligt.

Man kan overveje om indlæggelse vil være nødvendigt, alt efter hvordan hendes indtag er og hvordan hun har det. Indlæggelse har den fordel at man har hende under observation i 24 timer og derfor kan se hvad der sker, se hvordan hun protesterer når hun får mad, hvad I gør, rådgive omkring hvad I kan gøre anderledes osv. Jeres sundhedsplejerske eller læge ser jer kun kortvarigt at gangen og kan derfor ikke på samme måde se, hvad der sker, når jeres datter nægter at spise flasken.

Men derudover er der naturligvis et par ting, som jeg vil anbefale.

For det første er det vigtigt at I presser jeres datter unødigt til at spise, I må ikke lokke hende med flasken hele tiden, for så føler hun sig presset og vil naturligt afvise. Modsat må I heller ikke nægte hende mad, I må ikke straffe hende eller bære nag, hvis hun er sulten skal hun naturligvis have sin mælk og tager hun kun 50ml så er det bedre end ingenting.

Det kan være en rigtig god idé at starte med lidt skemad, så hun får lidt ekstra næring den vej - men hun skal stadig have sine flasker - mælken er hendes hovedindtag de ...


Annonce

... næste mange måneder frem. Men lidt skemad kan give lidt afbræk i hele situationen og samtidig give hende lyst til at få lidt i munden, finde ud af at det kan være helt rart.

Derfor tænker jeg også at I kan prøve at skifte til en anden type modermælkserstatning - hun kan godt være træt af smagen af det hun får, så prøv med noget andet. Det kan være HIPP, Blå Allomin, NAN eller Babymælk fra Arla - de smager alle forskelligt og er alle fine produkter, så prøv jer frem og se om hun bedre kan lide noget fremfor andet.

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre

Formiddag 9-9.30: Flaske

Puttes til formiddagslur

Frokost 12: En lille smule grød (4-5 skefulde til max ½ dl) af ris, majs, eller hirse, evt. med lidt frugtmos som topping, lidt vand af en kop.

Flaske ca kl. 13 og puttes til middagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag 16-16.30: Flaske

Sover sin tredie lur

Aften 19-19.30: Flaske

Puttes til natten

Sen aften 23-24: Flaske som spises mere eller mindre i søvne

Nat 03: Flaske i søvne, efter behov.

I skal være opmærksomme på at udnytte ydertidspunkterne hvor hun sover, fordi hun så måske vil acceptere flasken bedre. Det er altså en fordel at prøve at få lidt mælk i hende sen aften, nat og tidlig morgen og har hun indtaget mælk her, så vil I også naturligt være mere rolige omkring hendes indtag af mælk i dagtimerne ...

Læg mærke til at der er 7 flasker i denne plan og at de alle ligger med 3-4 timers mellemrum. Det er passende tidsinterval i forhold til at få hende til at spise. Hun skal således ikke presses til flaske hver anden time eller hyppigere ...:o)

Jeg håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce