Annonce

Annonce

Svar: 3 årig der skubber og slår


9. maj 2004

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære bekymrede mor

Du skriver ikke noget om hvordan din søns sprog er. Ofte er det jo sådan at børn som har svært ved at kommunikere verbalt (hvilket stort set alle børn jo på et eller andet plan har i den alder) begynder at bide, slå, rive osv.

Det er altid svært at være forældre til et barn som slår og bider, ligesåvel som det er svært at være forældre til det barn som bliver slået og bidt. Omgivelsernes reaktion har betydning for hvordan barnet lærer at det ikke skal slå eller bide. Man skal naturligvis fortælle sit barn at det ikke er rigtig gjort og man skal også trøste det barn som det går ud over, men hvis man skælder for meget ud og på den måde giver f.eks. bideriet for meget opmærksomhed, så barnet får stor skyldfølelse, så kan man godt risikere at fastholde sit barn i den 'dårlige vane'.

Det er vigtigt at man forsøger at finde ud af hvorfor din dreng gør det. Grundene kan være mange. Det kan være at han er blevet ...


Annonce

... vred over noget, det kan også være en form for forsvar, en impulsiv handling, en reaktion på ikke at blive lyttet til mv.

Når man oplever at barnet bider eller slår, så er det derfor vigtigt at man snakker med ham om hvorfor det skete og hjælper ham med at sætte de ord på, som han selv mangler. 'Du blev bare så vred at du kom til at slå' eller 'jeg kan se at du er ked af at du bed, jeg er sikker på at næste gang, så du bliver vred, så bider du ikke'. Barnet kan naturligvis ikke huske dette næste gang, men det lærer efterhånden.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Til det barn der bliver bidt eller slået kan man sige 'du bliver så ked af det, når xx bider, det kan jeg godt forstå for det gør også bare så ondt'. På den måde fortæller man at det er forkert, og din søn lærer gennem indføling med det andet barn at det er forkert, uden at 'puste til ilden'.

At slå eller bide igen er aldrig en god løsning, det vil kun forstærke.

Fortsat held og lykke med ham.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce