Brev:
Signalforvirring ved amning
Kære Helen
Jeg har et spørgsmål vedrørende uro ved amning. Min datter på 17 dage er begyndt at brokke sig under amningen. Jeg har haft besøg af min sundhedsplejerske efter første uge, og min datter Esther havde taget rigtig pænt på (300 gr.). Min mælk løb hurtigt til, og Esther havde en god appetit og suttede løs.
Nu er hun begyndt at blive vred/urolig ved brystet. Hun sutter fuldstændigt normalt om natten, men til tider i løbet af dagen – det kan være både formiddag og eftermiddag/aften udvikler amningen sig til lidt af en kamp. Jeg tilbyder hende brystet hver gang hun beder om det. Så sutter hun lidt, giver slip, sutter, giver slip, under stigende brok og uro. Hun virker sulten (åbner munden for at gribe brystet), men giver samtidig udtryk for frustration over et eller andet. Hun virker på én gang ulykkelig og vred, hvilket går mig meget på.
Esther er mit andet barn og jeg oplevede samme problem med min første datter, Emma, som også tog rigtig pænt på de første uger, hvorefter kurven fladede ud og hun lå i et stykke tid under sin vægtkurve i stigning. Jeg forsøgte at give hende modermælkserstatning, forskellige mærker endda, men hun bed ikke på nogen af dem. Hun afviste både al form for flaske og narresut, hvilket sådan set er helt fint, hvis bare der ikke havde været problemer med amningen.
Jeg fik at vide af min sundhedsplejerske sidste gang, at min datter bare var kvalitetsbevidst og at jeg skulle drikke noget hvidtøl for at øge mælkeproduktionen. Hun mente samtidig, at min datter eventuelt kunne blive sur over at blive tilbudt brystet hele tiden fordi hun var mæt. Det er jo lidt selvmodsigende. Enten må hendes uro ved brystet være et udtryk for frustration fordi der er for lidt mælk, eller fordi hun bliver tilbudt for tit? Det kan jo ikke være begge dele.
Resultatet var at jeg aldrig fik et tilfredsstillende svar på hvad der egentlig var på færde. ...
... Jeg har forståelse for, at det kan være svært at give svar på, når man ikke kan observere amningen mens det står på. Problemet gik da også i sig selv igen, men første efter mange og lange uger med tårer og tænders gnidsel. Jeg håber derfor at du med din lange erfaring og historier fra ammende mødre har et bud på hvad der går galt og hvordan jeg skal takle det.
Mit udgangspunkt er at jeg gerne vil fortsætte med at amme Esther. Jeg ammede min første datter til hun var ca. 10 måneder.
Jeg har forsøgt at give Esther en flaske med erstatning når amningen går i hårknude. Hun reagerer på samme måde på flasken som på mit bryst (tager fat slipper, tager fat, slipper, udtrykker stigende frustration), hvilket får mig til at tro, at jeg har mælk nok. Jeg kan også se, at hun har mælk i mundvigen når hun dier hos mig og der er tydelige synkelyde.
Måske er hun frustreret over at blive tilbudt for tit? Jeg kører efter fri amningsprincippet, hvor jeg tilbyder hende hver gang hun giver udtryk for det. Hvis jeg går med hende over skulderen hugger hun med munden og åbner den. Kan jeg tolke hendes signaler forkert sådan at hun i virkeligheden bare vil have selskab? Hvis jeg begrænser amningen til 3-4 timers intervaller tager hun generelt bedre fat, men hun er ulykkelig i mellemtiden og virker sulten, og jeg frygter at hun ikke tager ordentligt på som det skete med min første datter Emma, hvis jeg følger denne strategi.
Så vidt jeg kan se er der enten tale om, at jeg ikke har mælk nok, eller også kan hun have noget mavekneb? Hun kan også være irriteret over at blive tilbudt brystet for tit og i virkeligheden bare mangle selskab? Som du kan se er der en del signalforvirring her og selv om jeg tror, at amningen nok skal lykkes alligevel, så vil det være rart at blive både hendes og mine frustrationer kvit. Det er hårdt at høre på hendes ulykkelige gråd.
Med venlig hilsen
Ingeborg
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.