Brev:
Overvejer at stoppe amningen

Kære Helen
Tak for dit svar vedr. min søns kravlen rundt om natten.
Jeg skriver til dig igen fordi vi fortsat har meget urolige nætter. Min søn, der lge er blevet 8 måneder bruger ikke sut, og det er tydeligt, at han bruger mig som sut i stedet. Det er helt almindeligt at han vågner en gang i timen natten igennem og vil have brystet for at sove videre.
Jeg har forsøgt at få ham fra koblingen mellem bryst og sove men uden større held. Det er lykkedes ved puttetid- men slet ikke senere i løbet af natten. Derfor sover han nu fast i vores seng- da jeg fik ondt i ryggen og blev endnu mere træt af at tage ham op og ned i sin seng igen så mange gange. Da Emil kravler rundt så snart han er ved at vågne, er jeg derfor nødt til at gå i seng kl. 21 fordi vi er bange for at han skal falde ud af sengen. Putter jeg ham i hans egen seng, vågner han typisk allerede efter 30 minutter...og det bliver han så ved med indtil han ligger i vores seng og jeg er der. Derefter er det en gang i timen eller hver anden time.
Jeg kender din plan for hvor mange gange han skal ammes og have mad i løbet af dagen. Det er nemt nok at amme ham 2- 3 ...
... gange om dagen- og han kan også klare sig med mindre. Uanset hvor meget eller lidt han ammes om dagen, så vågner han op mange gange om natten.
Emil er ikke specielt god til at spise. Jeg følger din plan for mad, men typisk spiser han ca halvdelen af hvad jeg ser andre jævnaldrende børn spiser. Her på det sidste har jeg givet ham godnatgrød lige før han skal sove- og vi er derfor oppe på 5-6 måltider med fast føde om dagen med ret svingende held i forhold til hvor meget der kommer ned, og uden forskel på natteroderiet.
Det skal siges, at Emil er meget langt fremme motorisk- han går nu rundt langs møblerne - er utroligt glad i løbet af dagen og er tydeligt i trivsel.
Om dagen sover han ude i sin barnevogn typisk 2 gange - formiddag og eftermiddag, hvor jeg går ham i søvn.
Nu overvejer jeg at stoppe med at amme helt om ca en måned. Min ældste søn ( på nu 15 år) havde nemlig samme dårlige mønster- og det stoppede først da amningen stoppede.
Hvordan vil du anbefale mig at stoppe amningen helt - når jeg nu ammer ret meget?
Har du et alternativt forslag til at stoppe amningen?
Med venlig hilsen
Karoline
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.