Annonce

Annonce

Svar: Er nærmest bange for at lægge ham i seng


26. maj 2009

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Jeg tror det er meget sigende det du skriver, at I hjemme har en erfaring omkring at putning er svært, så I går faktisk lidt på listefødder, pulsen er lidt højere, kroppen er lidt mere stresset, når jeres dreng skal sove - det mærker han naturligt og når han sover bedre i dagplejen, så hænger det sammen med at der ikke er samme usikkerhed. Der er en helt fast rytme, nogle helt faste regler, det har været på den måde siden han startede dag 1 og det er stadig sådan ...

Som udgangspunkt synes jeg naturligvis at I skal putte jeres dreng, når han viser træthedstegn og at man er nød til et eller andet sted at være lidt fleksibel - både i forhold til at putte ham lidt tidligere og i forhold til at putte ham senere.

Nogle dage vil han naturligt være mere træt, de har måske været på tur i dagplejen, han har oplevet rigtig meget, hans middagslur er blevet afkortet osv. og han har brug for at komme en ½-1 time tidligere i seng. Men en anden dag har han måske sovet en længere middagslur, der har været mere ro på og han er bare ikke træt nok til at blive puttet om aftenen og man må putte ham lidt senere.

Men når det er sagt, så er det generelt også en god idé at forsøge at holde sig indenfor nogenlunde samme tidsinterval, så han ikke nogle aftener sover allerede kl. 19 og andre aftener først kl. 22 ... Han har brug for hjælp til at blive ...


Annonce

... puttet og overgive sig til søvnen inden for ca 1 times tid, som I også skriver som margin - det er godt at holde fast i dette, fordi det også har betydning for hans rytme næste dag og rytme generelt.

Prøv derfor at holde jer til at han skal puttes ca kl. 19.30-20 hvis det er tidspunktet der virker til at passe og bliver han så puttet lidt for tidligt, så pyt med det - og det er måske her I skal prøve at tage det roligt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Han tager jo ikke skade af at ligge i sin seng og kigge på sine bamser, kigge i en bog eller lignende ½ times tid - hvis han er rolig og har det fint med at ligge der. Han behøver ikke falde i søvn med det samme hovedet rammer puden, det er okay, at han har lidt brug for bare at finde roen. Han skal naturligvis ikke være ulykkelig og protestere mod at blive lagt i sin seng, så er I nød til at være der eller tage ham ind i stuen igen og satse på at stige på det næste søvntog som kører forbi.

Han må således gerne nogle aftener blive lagt i seng, når han begynder at vræle lidt og I kan høre at han brokker sig fordi han er træt og sover han så ikke med det samme, så er det ikke en falliterklæring men helt okay, modsat så sover han måske nogle gange fordi han faktisk var mere træt end han gav udtryk for - og så var det jo fint at han kom i seng ...

Jeg håber I hermed er hjulpet lidt på vej og har fået lidt ro på :o) Rigtig god pinse.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil bare sige tak.

Jeg er så glad for at det er muligt at vende de mange store, svære tanker med dig her.. Det er virkelig en stor, stor hjælp :)

Knus fra mig


Annonce