Brev:

Vil ikke selv!

---

Kære Helen

Vi er i øjeblikket midt i een af de rigtig seje perioder med selvstændigheds-udviklingen hos Bertram med alle de sjove og svære situationer det jo indebærer!! ;o).

Han er stadig en fantastisk dreng med stor personlighed og voldsomme følelsesudbrud (både glade og vrede). Fra vuggestuen har vi fået af vide at han udviser stor empati og omsorg overfor de andre børn og at han er rigtig god til at mærke hvad de andre børn og han selv har brug for – og derefter handle på det både på de andres og hans egne vegne.

I øjeblikket er vi inde i een af de perioder hvor alt kan udløse voldsomme vredesudbrud, lige fra at blusen ikke må være blå, til mælken blev hældt for hurtigt op i koppen. Det kan vi egentlig godt tackle, selvom man selvfølgelig til tider er godt fyldt op efter en hel dag med sådanne episoder.
Dog er han på det sidste begyndt at ”kræve” at vi gør en masse ting for ham som han sagtens selv kan. F.eks. tage bolden til ham som ligger en halv meter fra ham, helt bevidst kaste sutten ud af sengen når han skal sove for at vi skal hente den, lade som om hans finger sidder fast i skuffen (selvom den ikke gør det) og råbe ”av, det gør ondt – hjælp mig!”.

Nogle gange hjælper vi ham, f.eks ved at sige ”sikke noget at fingeren sidder fast, nu skal jeg hjælpe dig, eller ”det var da noget værre noget at du ikke kan nå bolden, nu skal jeg tage den til dig”. Men da vi jo egentlig synes det hurtigt kan blive lidt for service-agtigt, siger vi også tit til ham at det kan han sagtens selv gøre. F.eks. ”at nu har han selv puttet fingeren derned, så kan han jo også lige prøve at hive den op igen”, eller hvis det er legetøjet han ikke vil tage selv, at ”jeg tror sagtens du selv kan tage det – vil du ikke prøve at vise mig hvor god du er til at samle legetøjet op” Dette får ham til at blive så vred og råbe og skrige at ”I/du skal gøre det!!!”.

I forbindelse med sengetid er det rigtig slemt, hvor han, når han har kastet sutten ud og jeg siger at jeg gerne vil give ham den nu men ikke vil samle den op igen, kan finde på at blive sur over at jeg overhovedet samlede den op og vredt smide den på gulvet igen. Jeg siger da til ham at han selv smed den ud og gerne selv må hente den igen. Det samme kan ske med hans hovedpude. Eller i går hvor han ville have sine ...

---

---

... natbukser af – det var ret varmt så jeg sagde at det var ok. 5 minutter efter sagde han dog at det var koldt og at han gerne ville have dem på igen. Jeg sagde at det var fint at han selv kunne sige det og skulle til at give ham dem på, da han straks begyndte at kaste sig rundt i sengen af vrede fordi han ikke ville have dem på!!

I går aftes da han igen havde kastet sutten ud af sengen, gik min mand ind og tog den uden at Bertram så det, og lod som om at han ledte efter den og sagde til ham at vi ikke kunne finde sutten, den var blevet væk, så det var meget vigtigt at han passede på de sidste sutter (Bertram sover med 3-4 sutter). Generelt virker det som om at min mand bedre kan få ham til at falde til ro – han laver ikke helt samme stunt med vredt at smide tingene på gulvet lige efter far har givet ham dem – jeg kan ikke helt finde ud af om det er noget jeg gør eller det bare er i perioder at børn har deres ture med enten mor eller far. Vi hjælpes ad med at få ham til at sove ved skiftevis at gå til og fra, men jeg skulle jo også gerne kunne få ham til at sove stille og roligt, de dage hvor jeg er hjemme alene;o).

Vi kan ikke helt finde ud af om han gør de her ting blot fordi han ikke selv ved hvad han vil eller om det er for at ”prøve” os af på en eller anden måde – for at finde hvor grænsen går. Derudover kan vi heller ikke helt finde ud af hvordan vi rigtig skal tackle det. Jeg er nok lidt bekymret for at jo mere vi giver efter og springer rundt for hans skyld, jo mere vil han forsøge at få os til at gøre. Men de gange hvor jeg har sagt til ham at næste gang henter jeg ikke sutten/hovedpuden, kan han flippe helt ud og få kørt sig selv helt op, så han nærmest kaster op af vrede. Han kan slet ikke selv falde til ro og så må vi jo ind og hjælpe ham med at finde roen igen. Og med mange andre ting er det jo stik modsat – at han vil alting selv og vi må bestemt ikke hjælpe ham.

Vi har for ca. 1½ mdr. startet med at lære ham at falde i søvn selv, hvor vi går til og fra. Nogle aftener går det meget fint og andre aftener ikke helt så nemt. Jeg tænker også at hans forsøg om aftenen på at smide ting ud af sengen og få os til at hente dem er en måde at få os ind på værelset på.

Håber du kan komme med lidt tanker omkring disse situationer.

Mange hilsener fra Camilla

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---