Svar: Søskende holder stadig hinanden vågne
Kære Ivana
Tak for dit brev, jeg er naturligvis ked af at høre at tingene ikke er blevet bedre hos jer og det er meget svært for mig at vide, hvad det skyldes.
Du nævner selv at I forældre gør tingene forskelligt, du nævner at børnene måske ikke har helt samme respekt for dig, du oplever at de generelt prøver flere grænser overfor dig og at far tackler dem bedre - i hvert fald, har han lettere ved at få dem til at sove.
Du skriver at I har meget grænse afprøvning hjemme hos jer og at du gerne vil have et præcist råd til, hvad du skal gøre, når børnene ikke hører efter. Du skriver også at du har læst i svar jeg har givet til andre, at man som forældre godt kan være forskellige - og det er naturligvis rigtigt, men i forhold til overordnede regler og rammer, er det meget vigtigt at man som forældre fremstår som en enhed og jeg tror måske jeres problem ligger her.
Det lyder som om at børnene generelt er mere grænsesøgende overfor dig, prøver dig lidt mere af end de gør med deres far og måske handler jeres udfordringer om at du skal sende tydeligere signaler, at du skal være bedre til at markere, når grænsen er nået, at du skal være mere konsekvent, bedre til at holde fast i et nej osv. Jeg ved det ikke, det er kun en tanke ud fra det du skriver i dag?
Det er et stort ønske for alle forældre at have børn der hører efter, vi vil naturligt gerne have børn der opfører sig på en måde, som vi kan holde ud og ikke mindst - som andre kan holde ud. Opdragelse handler jo i høj grad om at andre kan holde ud at være sammen med vores børn.
Så når man gerne vil have børn til at ændre adfærd, så er det ofte meget fornuftigt, at se på hvordan vi selv agerer. Børn spejler sig jo i de voksnes måde at gøre tingene på, så hvis man f.eks. råber meget og skælder meget ud, så bliver barnet ofte også mere voldsom i sin måde at være på. Modsat, hvis man ikke markerer, når en grænse er nået, hvis man ikke tager konsekvensen og siger fra, i den situation, hvor tingene sker, ja så ved barnet jo ikke hvor det har en og vil naturligt søge grænser igen og igen. Børn kopierer det, de ser.
En forudsætning for at børn hører efter er at ...
... de har forstået betydningen af det de skal gøre - eller forstår det man vil have de ikke gør. Hvis man kun skælder ud (det du kalder for den gamle skole), så vil barnet kun opfatte at det gør noget forkert og vil føle sig afvise. Derfor skal man ikke kun skælde ud, men skal prøve at overveje, hvad det er man vil at barnet skal lære i den pågældende situation. Man kan godt fortælle barnet, når det gør noget forkert, men man er også nød til at fortælle barnet, hvad man ønsker barnet skal i stedet for og man skal så her sikre sig at barnet rent faktisk forstår hvad man siger og at man mener det man siger.
Nogle børn begynder at grine, når man skælder dem ud. Det kan de gøre, fordi de synes man ser sjov ud når man er gal og de føler sig så trygge ved forældrene, at de godt tør vise dette. Men børn griner ofte også når de bliver usikre, når de ikke ved hvad ben de skal stå på, når de ikke ved hvor de har deres forældre. Så når dine børn gentagende gange afprøver dine grænser og ikke hører efter, men laver sjov, så kan det altså godt handle om at de ikke er helt klar over hvor de har dig, de har rigtig svært ved at aflæse dine signaler.
Du skal naturligvis sikre dig at puttetidspunktet er det rigtige, at de er trætte og parate til at sove. Du skal putte dem kærligt, læse en historie for dem, sidde lidt hos dem osv. hvad I nu synes er godt inden sengetid og så skal du fortælle dem at de skal lægge sig ned, det er sengetid nu. Du skal anerkende deres lyst til at sove sammen og ville hinanden, de må gerne ligge og snakke lidt sammen, hvis de gør det stille og roligt, men det er ikke legetid nu.
Stiger de op af sengen, så skal du tage dem i hånden, kigge dem i øjnene og du skal være sikker på at de forstår hvad du siger, når du beder dem lægge sig i deres seng. Du skal lytte til hvad de vil, og anerkende deres ønsker - at de f.eks. gerne vil lege, men du skal samtidig være konsekvent og fortælle at det forstår du godt, men de skal ikke lege mere nu, dagen er slut, de skal lege i morgen, nu skal de sove.
Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre og giver dig lidt at arbejde videre med, fortsat held og lykke med dem :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder

