Svar: Ikke sammenligne, og alligevel
Kære Bassepigens mor
Børn er forskellige og børn udvikler sig i forskelligt tempo. De normale rammer er meget vide og man er derfor nød til at se din datter, stå med hende i hænderne for at vurdere om hendes kontakt og udvikling er alderssvarende ... hvor er din sundhedsplejerske henne? Har du ikke mulighed for at ringe efter hende og bede om et ekstra besøg, for at få hende til at vurdere din datter?
Nogle børn sidder meget stille, kigger rundt, studerer detaljer og har langsomme, rolige bevægelser. Andre børn er mere hurtige, de bevæger sig meget, og undersøger ting på en helt anden aktiv og mere hurtig måde - begge dele er helt normalt og handler om forskellighed og temperament. Måske hører din datter til de børn som har brug for at der skal ske noget, hun synes måske det er kedeligt kun at pludre med mor, hun vil derimod rigtigt gerne sidde i bæreselen eller være i sin barnevogn, kigge på verden, mærke vinden i ansigtet, se på ting som bevæger sig forbi.
Men hun skal naturligvis kunne begge dele, hun skal også kunne være i dialog med dig og du skal føle at I kan pludre sammen og at hun ser på dig, I skal kunne have øjenkontakt med hinanden, hun skal smile til dig og reagere på din kontakt. Hvis hun har gjort det før og du pludselig oplever at hun ikke gør det mere, så skal man naturligvis reagere - hvis hun konsekvent ikke prøver at slå ud efter legetøj eller kigger efter det, hvis hun konsekvent kigger forbi dig eller kigger langt væk fremfor tæt på, så kunne det måske ...
... handle om hendes syn og at hun skulle tjekkes af en øjenlæge - men igen, det kan kun din sundhedsplejerske vurdere ved at stå med hende i hænderne.
Når det er sagt, så lyder det dog også som om at I er meget aktive med jeres datter, laver gymnastik med hende, stimulerer hende osv. Det er rigtig godt og det skal I selvfølgelig blive ved med. Hvorvidt I skulle have gjort mere eller mindre, da hun var mindre, kan man altid diskutere - I har gjort det bedste I kunne hele tiden og sådan er det. Hun lyder ud fra det du fortæller ikke om en pige som mangler noget, det lyder som om at I hele tiden har været meget opmærksomme på hvordan I kunne hjælpe hende bedst og med omsorgsfulde forældre kommer man jo langt - så ro på, lad være at slå dig oven i hovedet med, hvad du evt. kunne have gjort eller ikke gjort - det kan du ikke bruge til noget nu.
Jeg vil umiddelbart tro, ud fra det du fortæller, at din datter lige nu naturligt i kraft af sin alder og udvikling er meget optaget af hvad der sker omkring hende. Hun opfatter rummet hun er i på en anden måde, hun vender sig bevidst efter lys og lyd, hun lader sig meget let forstyrre og bliver hurtigt fanget af forskellige ting - at hun lige nu ikke finder at mor er den mest spændende i verden er således normalt, men som sagt - kontakten skal stadig være der og er den ikke det, så synes jeg du skal få hende vurderet :o)
Jeg håber ikke jeg hermed har gjort dig mere urolig, men at du er hjulpet lidt videre på vej :o)
Ha en rigtig god pinse.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

