Annonce

Annonce

Brev:

Opdragelse - 2 år, 2 mdr.


28. maj 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 2 mdr.

Opdragelse - 2 år, 2 mdr.

Hej Helen

Jeg skriver til dig fordi min mand og jeg er meget frustreret over vores datters opførsel og ønsker råd og vejledning til hvordan vi bedst takler det.

Vores datter er 2 år og 2 mdr og er rigtig kommet i selvstændighedsalderen. Problemet er at vi føler at hun styrer alt og skaber dårlig stemning.

Hun vil bestemme alt, f.eks. hvor vi skal sidde, om vi må tale, hvem der skal gøre tingene osv. Hun flipper helt ud når tingene ikke går efter hendes hoved. Alt bliver gjort til en konflikt og det kommer ofte pludseligt. Et klassisk eksempel på hvor meget konflikt hun kan få ud af ingenting er hvis hun f.eks. vil have noget at drikke. Hun vil bestemme indholdet, koppen, hvem der skal hente det, hvem der skal hælde det op, hvor det skal placeres osv.

Vi er og har hele tiden været konsekvente i vores opdragelse og et nej er altid et nej. Men det afholder hende ikke fra at sætte i et hyl og forsætte. Jeg har tidligere talt med vores sundhedsplejerske som mente at vi skulle vælge vores kampe og undgå at sige for meget nej. Det er også helt i orden men kan det være rigtigt at hun skal pleases hele tiden for at undgå konflikt. Det holder vi ikke til.

Et andet problem er at det kun er mor der dur. Hun har tidligere været meget fars pige men nu er det mig der ...


Annonce

... skal gøre alt og far bliver skubbet væk og der bliver skreget hvis han gør tingene alligevel.

Vi venter barn nr 2 om 2 mdr og jeg er selvfølgelig bange for at det bliver endnu sværre for hende når jeg ikke kan være der hele tiden.

Mange hyggelige stunder ender dårligt fordi hun flipper ud. Vi bliver alle i dårligt humør som selvfølgelig gør situationen værre. Jeg har læst et hav af bøger for at forstå hende bedre og har forsøgt med alle pædagogske midler at møde hende der hvor hun er og forstå hende. Det er dog svært at blive ved når intet hjælper.

Hun er også blevet dårligere til at høre efter. Hun råber højt, smider med tingene, kaster sten mv og griner bare når vi siger nej. Vi har prøvet at ignorere hendes råben for ikke at give hende opmærksomhed på det og det hjælper lidt men hun forsætter kort tid efter igen og det er svært at holde ud. Vi tager de ting hun smider væk og siger nej og så skriger hun i en evighed. Vi føler ofte at hun græder mere end hun er glad derhjemme.

I vuggestuen går det fint og hun er glad. Der er ikke sket nogen forandringer i hjemme på det seneste og vi betragter os ellers som en lykkelig familie. Vi ved at det er en naturlig del af det at blive ældre, men hvor meget kan man forvente af hende nu?

Kærlig hilsen
De frustrerede

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg har længe fulgt med i din brevkasse og har selv fået hjælp til mange "problemer" fra dine svar til andre! Du har været en stor hjælp uden du har vidst det ...!

Bedste hilsner
Sanne mor til dreng på 8 måneder


Annonce