Annonce

Annonce

Svar: Urolig søvn - 8 mdr.


28. maj 2009

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Susan

Dejligt at høre at I havde en god rejse :o)

Når jeg læser din beskrivelse af jeres datter og de ting, som sker hos jer, så tænker jeg at årsagen til at din datter pludselig virker mere urolig, når hun skal sove og helst vil være i favn på mor og far, når I er ude, hænger sammen med hendes alder og det faktum at hun nu er igang med separationsfasen.

Jeg kan ikke helt ud af dit brev se, hvor aktiv din datter er motorisk, men du skriver at hun er aktiv og meget gerne følger med i verden omkring sig og det i sig selv er en årsag til øget natlig uro.

Når et barn er i separationsfasen, så er barnet, som navnet siger, igang med at separere sig, adskille sig lidt fra sine forældre - ofte mest mor, fordi mor har været den der har været mest omkring barnet de første måneder.

Man ser det ofte rent fysisk, hvor din datter tidligere har siddet på dit skød, så sad hun ved dine fødder, så kunne hun sidde længere og længere væk fra dig og tilsidst begynder hun at kravle og krybe. Bevæger sig motorisk væk fra din favn, fra din fysiske tilstedeværelse, kommer dog hele tiden tilbage, skal lige tankes lidt op med et kram for atter at turde bevæge sig ud igen på egen hånd. Tjekker at du er der, kigger på dig, du skal bare lige bekræfte at det er okay og så tør hun atter godt være lidt sig selv.

For at børn kan adskille sig, så er det vigtigt at de også er tilknyttet. Hun kan altså kun adskille sig fra dig, fordi hun er knyttet til dig og derfor forstærkes tilknytningen til dig i denne periode - det er derfor I lige nu oplever at jeres datter virker lidt mere ...


Annonce

... søgende mod jer forældre og protesterer, når hun kommer over til andre.

Din datter har således brug for at du er lidt ekstra om hende i øjeblikket, især om aftenen når hun skal sove og når I er ude hos andre. Hun har brug for at være hos dig og hun har brug for hele tiden at kunne se dig - hendes trygge base - for at kunne møde verden og alle de udfordringer det giver. Hun føler sig tryg ved at møde verden, siddende i din favn. Hun forstår stadig ikke at du er inde på den anden side af væggen, hvis hun ikke kan se dig, hun kan ikke forholde sig til dette, så når man går - også selvom man bare går ind i et andet rum, så bliver hun ked af det, hun føler sig forladt og hendes verden bryder sammen.

Du mærker det sikkert også hvis hun er i stuen og du går ud i køkkenet eller hvis du går på toilettet eller bare ud med skraldespanden?


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hendes fysisk aktive periode, giver en naturlig motorisk uro om natten, hun har svært ved at finde fysisk ro, hun har svært ved at ligge stille og hun øver sig sandsynligvis også i at trille, kravle, rejse sig, osv. i sin seng - både når hun er vågen og når hun sover. Hendes opmærksomhed på verden, hendes øvelse i selvstændighed osv. påvirker hende også mentalt - hun drømmer mere, alle dagens oplevelser skal bearbejdes i drømme.

Jeres datter har således en helt naturligt både motorisk og mental uro, som skyldes hendes alder og den udvikling hun lige nu går igennem. Man ser det især i 7-10 måneders alderen :o)

Jeg håber I hermed er hjulpet videre på vej, lidt forklaring plejer at kunne give lidt ro :o)

Fortsat held og lykke med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når jeg føler mig dum, så skriver jeg til dig, hvor saglighed, oplysthed og empati mødes på det smukkeste. Tak for det!

Hilsen
Mor på 39


Annonce