Svar: Ægløsning og menstruation
Kære Lone
Hvornår man får menstruation igen efter en fødsel varierer meget. Hos nogle kvinder går der få uger, hos andre flere måneder og det er normalt. Det at du ammer kan godt spille ind og gøre at menstruationen ikke starter igen.
Det er sådan at vores menstruation kører i en fast ring, det man kalder for cyklus. I løbet af en menstruationscyklus, sendes der nogle signaler fra hjernen til æggestokkene om at der skal modnes et æg og kroppen begynder at producere østrogen. Ca 14 dage inden menstruationen kommer, altså inden man begynder at bløde, vil ægget løsne sig. Ægget bliver opfanget af æggelederen og begynder derefter at vandre ned mod livmoderen. Det er her man kan blive gravid.
Samtidig med dette begynder kroppen at producere det hormon der hedder progesteron. Det sørger blandet andet for at slimhinden i livmoderen er klar til at modtage et befrugtet æg, så ægget sætter sig fast og bliver til et barn. Hvis dette ikke sker, så falder mængden af både østrogen og progesteron i kroppen og livmoderens ubrugte slimhinde og det ubefrugtede æg kommer herefter ud som en menstruationsblødning.
Når blødningen er slut, begynder hele processen forfra, en ny cyklus starter.
Det er altså ægløsningen og det at ægget ikke ...
... sætter sig fast, der starter menstruationen og derfor vil man normalt ikke have ægløsning uden at have menstruation.
Der findes specielle situationer, hvor man kan have menstruation uden at have ægløsning. Det hedder anovulatorisk blødning og det ses f.eks. hos kvinder som har PCO eller hos kvinder i overgangsalderen - ligesom det også er det man har, når man f.eks. spiser p-piller (p-piller hæmmer jo ægløsningen). Men normal vis har man ikke ægløsning uden at have menstruation.
Det der er med ægløsningen efter en fødsel er, at man jo aldrig helt ved, hvornår første ægløsning finder sted. Den finder jo sted 14 dage før menstruationen kommer. Derfor kan man efter en fødsel ikke være sikker på ikke at blive gravid og derfor anbefales det at man bruger prævention, hvis man vil være sikker på ikke at blive gravid meget hurtigt efter sidste fødsel.
Hvis du spørger fordi du gerne vil være gravid igen så hurtigt som muligt, så må du et eller andet sted nok væbne dig lidt med tålmodighed og regne med at kroppen er klar, når det passer ... :o) Det er desværre ikke alt vi selv kan styre. Ammestop kan spille ind, men det garanterer desværre ikke noget :o)
Jeg håber ovenstående er svar nok på dit spørgsmål, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

