Annonce

Annonce

Svar: Aftensputningen er blevet et problem


31. maj 2009

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Maibrit

Når børn pludselig vægrer sig mod at falde i søvn om aftenen og tydeligt protesterer mod at skulle sove, så er der forskellige ting man kan overveje.

For det første kan protesten jo skyldes at barnet søger underholdning og leg og ikke helt har forstået at det rent faktisk er sovetid nu. For det andet kan det handler om alder, udvikling og utryghed, at barnet lige nu er i en fase, hvor det har behov for ekstra fysisk kontakt og nærhed for at kunne sove og her skal man naturligvis blive og trøste og berolige barnet. Gør man det, så vil barnet ofte falde trygt til ro under et kvarter.

Men andre gange skal man overveje om det handler om puttetidspunktet og det faktum at barnet simpelthen ikke er træt nok og det lyder lidt til at være tilfældet hos jer. Det kan sagtens være sådan I en periode og så kan det ændre sig igen, men lige nu lyder det som om at I putter ham lidt for tidligt og da han falder i søvn ca 40 minutter efter I har forsøgt at lægge ham, så tænker jeg at I skal prøve at putte ham ½ time senere end I gør lige nu.

Man taler om at der kører et søvntog og at det handler om at springe på toget, når det kommer forbi. Hvis man kommer for tidligt så må man frustreret stå på perronen og vente, det er lidt irriterende, hvis man kommer for sent, - ja så må man ...


Annonce

... vente til næste tog kommer forbi og forsøge at springe på det.

Jeg tænker at dette billede måske kan hjælpe jer lidt videre og vil derfor foreslå jer at I prøver at putte Valdemar lidt senere end nu - måske kl. 20 eller 20.30 i en periode for at se om I så rammer puttetidspunktet bedre. Hvis han ikke er træt nok og tydeligt ikke kan finde ro og overgive sig til søvnen, så tag ham op, gå ind i stuen, sig til jer selv at I missede toget og må vente på det næste og når han så viser træthedstegn, så forsøger I igen. Det gør han måske efter 20 minutter, måske først efter 40 minutter og så er det sådan det er.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er naturligvis vigtigt at han ikke begynder at sove tilsvarnede længere om dagen, hvis han har afkortet sin nattesøvn med ½-1 time fordi han går sent i seng, så nytter det ikke noget at han så pludselig sover 1 time mere i løbet af dagen, for så er I lige vidt. Han skal stadig ikke sove mere end de max 3 timer dagligt, så I fortsat kan putte ham i ordentlig tid om aftenen.

Alternativet kan være at vække ham fra lurene om dagen, men lige nu lyder det jo som om at han sover godt om dagen og har behov for sine timer der. Så lige nu synes jeg I skal lade ham sove om dagen - men altså ikke sove dagen væk :o)

Håber mine tanker hjælper lidt videre på vej. Fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil bare sige tak.

Jeg er så glad for at det er muligt at vende de mange store, svære tanker med dig her.. Det er virkelig en stor, stor hjælp :)

Knus fra mig


Annonce