Brev:
Vågner om aftenen og vil lege

Hej
Vi har den sidste uge har nogle problemer med at vores søn vågner ca 1.5 time efter han er blevet puttet og vil ud af sit værelse for at lege!
Vi putter ham ca kl 19-20 afhængig af hvornår han er træt. Han falder oftest i søvn selv efter lidt brok, hvor vi et par gange må ind og lægge ham ned eller tilbyde lidt vand. Nogle gange er vi dog nødt til at stå og holde vores hænder lidt på hans krop for at han kan mærke at vi er der for ham. Om dagen sover han oftest kun 1 lur på ca 1.5 time fra kl. 11.30-13.
Vores problem er som sagt, at han nu er begyndt at vågne omkring 1.5 time efter vi har lagt ham i seng og så vil han op og ud og lege. Hvis vi bare lægger ham ned igen og går ud af værelset bliver han tosset og græder helt vildt. Har også prøvet at lægge ham ned og holde lidt på ham, for at få ham til at sove, men det resulterer i at han bare rejser sig op og vil op til os. Hvis vi tager ham op peger han hen mod døren og vil ud af værelset. ...
... Det samme sker hvis han bliver sat ned på gulvet, så løber han hen til døren og vil også ud.
Hvis vi tager ham ud af værelset, så leger han gerne og hygger sig, men det passer rigtig dårligt ind i vores rytme og også hans, da han så først kan finde ud af at komme i seng igen efter et par timer, og så er han bare det mere træt dagen efter.
Håber du har et par gode råd. Det kan selvfølgelig også være at dette bare er en overgangsperiode, vi skal igennem.
Er bare itvivl, om vi skal tage kampen op og så have en masse skrig og skrål et par timer før han giver op og ligger sig til at sove - tilsidst bliver han jo vildt ked af det og frustreret over ikke at må komme op og lege. Eller om vi skal lade ham komme op og lege lidt indtil han igen bliver træt nok til at kunne sove. Synes jo bare han får meget mindre sammenhængende søvn på denne måde, men kan heller ikke lide at han skal græde sig i søvn.
Glæder mig til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Lene
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.